Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn kom onsdag for sent til førstebehandlingen af sit eget beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af statsborgerretskonventionen.
Af den grund blev behandlingen af forslaget, der var det næstsidste punkt på dagsordenen under et møde i Folketingssalen, hurtigt sprunget over.
- Jeg løb herned for at nå det, for pludselig var mit punkt på meget tidligere, end jeg havde regnet med, siger Mikkel Bjørn.
- Jeg når ind i salen, 30 sekunder efter at de konstaterer, at jeg ikke er der, men der er så nogle, der insisterer på, at der ikke var nogen, og derfor lukker de mødet.
Mikkel Bjørn var ellers tidligere til stede i Folketingssalen under ministrenes spørgetid.
Dansk Folkeparti oplyser, at partiets gruppeformand, Peter Kofod, har klaget til Folketingets Præsidie over, at Karsten Hønge (SF) som fungerende formand for Folketinget sprang to punkter over under mødet.
Pia Kjærsgaard (DF) mødte nemlig heller ikke op til behandlingen af sit beslutningsforslag om "at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam".
- Dansk Folkeparti finder Karsten Hønges opførsel helt uanstændig og i klar strid med Folketingets forretningsorden. Vi formoder desværre, at der er en sammenhæng mellem Hønges optræden og så det faktum, at Dansk Folkeparti tirsdag i Folketingssalen spurgte kritisk ind til rygter om mulige forhandlinger mellem SF og regeringen om et kompromis i den såkaldte FE-sag, lyder det i et brev til Folketingets ledelse.
På partiets hjemmeside lyder det, at "Dansk Folkeparti længe har sat fokus på problemet med statsborgerretskonventionen".
Den er ifølge partiet "til hinder for, at Danmark kan fratage bandekriminelle og andre forhærdede udlændinge deres statsborgerskab".
Grunden til, at Mikkel Bjørn kom for sent, er ikke, at forslaget er blevet nedprioriteret af partiet, lyder det.
- Nej, det er meget vigtigt for os. Det er derfor, at vi har bedt om at få det på. Men nogle gange er det uforudsigeligt, hvornår forskellige punkter i salen slutter, siger han.
Formålet med konventionen, som Danmark har ratificeret, er at fastlægge principper og regler for personers statsborgerret.
Konventionen fastlægger blandt andet, at en stats regler om statsborgerret skal baseres på, at enhver har ret til at besidde statsborgerret, og at statsløshed skal undgås.
Derudover hedder det, at en stats regler vedrørende statsborgerret ikke må indeholde forskelle eller omfatte praksis, der indebærer, at der finder forskelsbehandling sted på grund af køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.
Ifølge Mikkel Bjørn vil en udtrædelse betyde, at "vi selv kan bestemme, hvem vi fratager statsborgerskab".
- Der er ingen tvivl om, at der nok er nogle i Tyskland eller Frankrig - alt afhængig af hvem der sidder i den franske regering på det tidspunkt, hvor vi måtte udtræde - som er sure, men der også nogle, der vil være glade, siger han.
- Det er sådan helt generelt, at nogle lande i højere grad end andre lande er insisterende på, at man skal være duksedrengene i forhold til alle de her konventioner, og så er der andre lande, der ser lidt mere løst på, om man skal overholde selv de mindste detaljer i dem.
DF-politikeren understreger, at han vil stille beslutningsforslaget igen.
/ritzau/
-
Mikkel Bjørn siger, at partiet vil hive Danmark ud af statsborgerretskonventionen, så "vi selv kan bestemme, hvem vi fratager statsborgerskab". (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
