Annonce
Politik

Efter opgør med EU-parlamentariker kan R nu fratage tillidsposter

De Radikale holder i denne weekend landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Her sidder politisk leder Sofie Carsten Nielsen og lytter på den politiske debat. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Det er blevet beskrevet, at Karen Melchiors medarbejdere sidste år sagde op grundet et hårdt arbejdsmiljø.

I foråret opfordrede De Radikale flere gange det nu tidligere medlem af partiet Karen Melchior til at trække sig fra sit mandat i Europa-Parlamentet efter massive problemer med arbejdsmiljøet omkring hende.

Det lyttede hun ikke til.

På partiets landsmøde i Nyborg har partiet dog nu besluttet at ændre vedtægterne, så partiets ledelse fremover kan fratage medlemmer deres tillidsposter, hvis de overtræder samværspolitikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I andre organisationer har lederen beføjelser til at træffe beslutninger, som sikrer at alle trives. Det har vi ikke haft, og derfor har vi lavet samværspolitikken for at sikre et godt grundlag for trivsel og samarbejde, siger partiets landsformand, Mikkel Sarbo.

- Og derfor er det også naturligt, at vi sikrer, at lederen har mulighed for at reagere på det, hvis der er nogen, som ikke trives.

Ekstra Bladet har beskrevet, hvordan flere af Karen Melchiors medarbejdere sidste år sagde op grundet et hårdt arbejdsmiljø.

Parlamentarikeren sygemeldte sig i februar, men fortsatte med at stemme i EU-Parlamentet.

Det burde hun holde sig fra, når hun var sygemeldt, lød det fra den radikale ledelse.

I marts meddelte hun så, at hun var klar til at genoptage arbejdet i EU-Parlamentet, selv om De Radikales hovedbestyrelse havde opfordret hende til at trække sig.

I august - samme dag som De Radikales sommergruppemøde - meldte hun sig så ud af partiet, men beholdt sit mandat og fortsætter i EU-Parlamentet. Dog ikke som radikalt medlem.

Spørgsmål: Kunne det have været hensigtsmæssigt at have haft sådan en vedtægt i sagen om Karen Melchior?

- Der ville jeg da synes, at det havde været rart, hvis vi på forhånd havde defineret, at i sådanne nogle situationer, så har ledelsesniveauet mulighed for at reagere, siger landsformand Mikkel Sarbo.

Det var i forbindelse med partiets landsmøde sidste år, at De Radikale udarbejdede en ny samværspolitik.

Den beskriver, hvad der karakteriseres som uacceptabel adfærd. Det er blandt andet overgreb, uønskede berøringer og sjofle vittigheder.

Det er også anden adfærd som sårende bemærkninger, råb og latterliggørelse.

Partiet fik i første omgang en samværspolitik, efter at den tidligere partileder, Morten Østergaard, trak sig i 2020, efter han måtte erkende, at han havde opført sig upassende overfor partimedlemmet Lotte Rod.

Siden trak også det tidligere folketingsmedlem Kristian Hegaard sig efter det, han selv beskrev som "grænseoverskridende adfærd" i flere tilfælde.

På dette års landsmøde diskuterede partiets medlemmer også, om De Radikale skal have en egentligt eksklusionsparagraf. Det blev stemt ned.

/ritzau/

  • Radikale Venstres landsmøde 2022 Sofie Carsten Nielsen og partifællerne samles i Nyborg
    De Radikale holder i denne weekend landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Her sidder politisk leder Sofie Carsten Nielsen og lytter på den politiske debat. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid