EL er bekymret over udsigt til øget brug af netagenter

Det bliver modtaget med skepsis hos støttepartierne, at regeringen vil udvide rammerne, så politiet i højere grad kan benytte sig af hemmelige politiagenter på nettet til at efterforske kriminalitet.

Rosa Lund, Enhedslistens retsordfører, kan dog godt forstå, hvis folk synes, at det kan lyde som en god idé.

- Men jeg er faktisk lidt bekymret for det. For når man bruger politiagenter, kan der være en risiko for, at nogle kommer til at begå noget kriminalitet, de ellers ikke ville have begået.

- Det er altid vigtigt at fange kriminelle, stoppe kriminaliteten og give politiet gode redskaber til det. Men det er sådan, at der allerede i dag er rig mulighed for at bruge politiagenter, siger Rosa Lund.

I dag kan politiet anvende hemmelige agenter i efterforskning. Men det kan de kun i forhold til alvorlig kriminalitet, hvor der er en strafferamme på seks års fængsel eller derover. Derudover kræver det en dommerkendelse.

Det nye i regeringens forslag er, at ordningen bliver udvidet til også at gælde kriminalitet i sager inden for børneporno, salg af hælervarer, narkotika, våben og eksplosivstoffer på internettet.

- Der er en grund til, at rammen for politiagenter er, som den er i dag. Derfor er jeg bekymret, hvis vi udvider den ramme, siger Rosa Lund.

SF har ikke taget endelig stilling til forslaget endnu. Men partiets retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, ser også udfordringer ved udspillet.

- Man skal altid være varsom, når politiet har mulighed for at gå ind at være agenter og infiltrere kriminalitet, der foregår.

- For der er en mulighed for, at man risikerer at fremprovokere kriminalitet, der ellers ikke ville have været, siger hun.

Socialdemokratiet mener, at det er vigtigt, at politiet har værktøjerne til at tage sig af kriminalitet på internettet.

Retsordfører Jeppe Bruus (S) understreger, at der skal være begrundet mistanke og en retskendelse, før netagenterne kan gå undercover.

- Jeg er tryg ved, at det her bliver brugt på en måde, hvor man også er meget påpasselig, siger han.

Regeringens initiativ er stort set en gengivelse af et tidligere lovforslag fra VLAK-regeringen. Det var i høring i foråret, men nåede aldrig at blive vedtaget på grund af folketingsvalget.

Dengang vurderede Domstolsstyrelsen, at en gennemførsel af lovforslaget vil kunne medføre flere straffesager.