Annonce
Politik

EL og DF kræver fortsat EU-patent til folkeafstemning

Når erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) tirsdag i Bruxelles formelt sætter Danmarks underskrift på en aftale om at etablere en ny europæisk patentdomstol, ser det ud til, at hun også skriver under på, at danskerne skal til folkeafstemning.

Dagen før underskrivelsen står Enhedslisten og Dansk Folkeparti fast på deres krav om, at vælgerne skal spørges.

Og da regeringen har haft rig mulighed for at indbyde folketingspartierne til forhandling, er det ifølge partierne selvforskyldt, hvis det ender sådan.

- Regeringen har været på slingrekurs. Vi havde en opfattelse af, at vi og alle andre folketingspartier skulle inviteres til forhandling, men det er vi ikke blevet. Det er underligt.

- Regeringen har selv valgt, at der nu kommer den folkeafstemning, siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.

Når først aftalen er underskrevet, skal Justitsministeriets jurister formelt afgøre, om der vil være tale om dansk suverænitetsafgivelse, der kræver en godkendelse efter grundlovens paragraf 20.

Det er den paragraf, der kræver en folkeafstemning, hvis ikke der er fem sjettedels flertal for i Folketinget.

Juristerne har i en foreløbig vurdering sagt, at der er tale om suverænitetsafgivelse i henhold til paragraf 20. Den endelige afgørelse ventes ifølge ministeriet at være klar om en måned.

Beslutningen om folkeafstemning holder begge partier fast i, bekræfter Dansk Folkeparti.

- Vi stemmer fortsat nej til den aftale, der ligger. Det er der to årsager til. Den ene er helt principiel, når vi overdrager suverænitet til EU, skal vi spørge folket til råds.

- Desuden er det en dårlig aftale. Små virksomheder kan blive hevet i retten i et hvilket som helst EU-land, og hvis man taber sagen der, så mister man patentbeskyttelsen i hele EU, siger medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt (DF).

Enhedslisten ser nogle grundlæggende problemer ved den måde, som selve domstolen skal finansieres på.

- Patentdomstolen kommer til at være finansieret af udstedelsen af patenter. Hvis den udsteder patent, så får den finansiering. Det vil føre til, at der vil være en tendens til at lave flere og flere patenter, siger Nikolaj Villumsen.

Ifølge regeringen vil et fælles EU-patent gøre det markant billigere for virksomheder at søge patent for deres produkter i Europa.

Annette Vilhelmsen ventes at kommentere sagen mandag aften.

/ritzau/

Annonce
Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem