Annonce
Politik

Enhedslisten er ude af forhandlinger om kontanthjælpsaftale

Victoria Velasquez (EL) langer ud efter regeringen og især Socialdemokratiet i forhold til en ny aftale om kontanthjælp. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Reform af kontanthjælpssystem, som S-regeringen og støttepartier stod bag, blev droppet af SVM-regeringen.

En politisk aftale om ændringer i kontanthjælpssystemet kan snart lande, da forhandlingerne ifølge Ritzaus oplysninger er inde i slutfasen.

Men det står allerede klart, at Enhedslisten ikke er med i den endelige aftale, hvilket ikke er så overraskende.

Ifølge Victoria Velasquez, som er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, sender den aftale, som kommer på plads, tusindvis af børn ud i fattigdom. Og det er især Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S), som får kritik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er ude, fordi det er tydeligt, at Socialdemokratiet kommer til at sende tusindvis af børn ud i fattigdom. Det kan vi ikke bakke op om, siger Velasquez.

- Jeg kan godt forstå, hvis mange danskere står måbende tilbage og tænker, at hvad blev der af den Mette Frederiksen, som jeg stemte på, og hvad blev der af børnenes statsminister, siger Velasquez med henvisning til, at Mette Frederiksen engang sagde, at hun vil være børnenes statsminister.

I juni sidste år blev den daværende S-regering og støttepartierne, heriblandt Enhedslisten, enige om en aftale om sociale ydelser fra juni, der skulle reformere kontanthjælpssystemet og hjælpe flere børn ud af fattigdom.

Aftalen manglede blot at blive lovbehandlet og stemt igennem i Folketinget for at blive en realitet, men det satte folketingsvalget i november en stopper for.

Og da SVM-regeringen blev skabt efter valget, blev aftalen droppet af den nye regering, som sidder på et flertal selv.

Af SVM's regeringsgrundlag fremgår det, at "regeringen vil tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger og derpå foreslå ændringer i kontanthjælpssystemet".

- Det er et klokkeklart højreskred fra Socialdemokratiet, at de nu vælger skattelettelser frem for at løfte børn ud af fattigdom. Hvordan man kan få sig selv til at svigte de fattigste børnefamilier for at være i regering med højrefløjen, er mig ubegribeligt, siger Velasquez.

- Alle ved, hvordan fattigdom skader børns chancer i livet. Det kaster lange skygger ind i voksenlivet og sætter sig i én.

- Det rammer ens sociale liv. Man bliver mere ensom. Det bliver sværere at klare sig gennem skolen og i arbejdslivet. Jeg synes, at det er utilgiveligt, at vi har børn, der vokser op i fattigdom i Danmark, siger hun.

Onsdag meldte Liberal Alliance sig ud af forhandlingerne.

/ritzau/

  • Enhedslisten holder pressemøde
    Victoria Velasquez (EL) langer ud efter regeringen og især Socialdemokratiet i forhold til en ny aftale om kontanthjælp. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik