Annonce
Politik

EU-Kommissionen kræver ophævelse af dansk grænsekontrol

Grænsekontrol Gedser Færgehavn Foto: Anders Knudsen

Der er efterhånden så godt styr på strømmen af flygtninge og migranter til EU, at Schengen-grænser kan åbnes.

EU-Kommissionen kræver, at Danmark i løbet af de kommende seks måneder ophæver den midlertidige grænsekontrol.

Kravet gælder også Østrig, Tyskland, Sverige og Norge.

For halvandet år siden fik de fem lande helt ekstraordinært lov til at genindføre grænsekontrollen ved deres ellers åbne Schengen-grænser.

Det skete, da tilstrømningen af flygtninge og migranter var på sit højeste.

I dag er situationen dog så meget under kontrol, at grænserne igen kan åbnes, mener EU-Kommissionen.

- Takket være vores fælles indsats er vores eksterne grænser nu stærkere og mere sikre. Ved at arbejde sammen er det muligt både at få sikkerhed og fri bevægelighed, siger kommissionens første næstformand, Frans Timmermans.

Danmarks midlertidige grænsekontrol mod Tyskland blev indført 4. januar 2016. Siden er den blevet forlænget flere gange.

EU-Kommissionen mener da også fortsat, at medlemslandene skal være på vagt.

I takt med udfasningen af grænsekontrollen opfordres de således til at foretage tiltag, der kan sikre et tilsvarende niveau af sikkerhed.

Det kan eksempelvis ske ved at styrke politiets kontrol i grænseområder og ved populære rejseruter.

- Kommissionen mener, at øget politikontrol vil kunne vise sig mere effektiv end den stationære grænsekontrol, da politiets kontrol kan anvendes mere fleksibelt og samtidig er lettere at tilpasse skiftende risici, lyder det fra EU-Kommissionen.

Medlemslandene skal nu tage stilling til, om de vil godkende EU-Kommissionens forslag om at lade de fem lande forlænge den midlertidige grænsekontrol med yderligere seks måneder.

Som udgangspunkt vil det være sidste gang, at perioden kan forlænges.

FAKTA: EU kræver dansk grænsekontrol udfaset

EU-Kommissionen har tirsdag bedt Danmark og fire andre medlemslande udfase deres grænsekontrol i løbet af det næste halve år.
Det er EU's såkaldte Schengengrænsekodeks, der sætter rammerne for, hvordan og hvornår medlemslande kan indføre midlertidig grænsekontrol.
Få et overblik over reglerne her:
Et medlemsland kan undtagelsesvis indføre grænsekontrol, hvis "der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed". Landet skal i så fald vurdere, i hvilket omfang kontrollen udgør "en passende reaktion", og om det står i et "rimeligt forhold til truslen".
Den undtagelsesvise kontrol kan indføres i en begrænset periode på 30 dage. Perioden kan forlænges flere gange, men må ikke overstige seks måneder. Hvis der foreligger "ekstraordinære omstændigheder", kan kontrollen dog forlænges op til to år.
En midlertidig grænsekontrol på to år forudsætter, at "den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser er truet på grund af vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med grænsekontrollen ved de ydre grænser" - og at dette "udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed".
Grænsekontrollen skal betragtes som "sidste udvej", og det pågældende medlemsland skal hurtigst muligt underrette de øvrige EU-lande, EU-Kommissionen og EU-Parlamentet om grundene bag, omfanget af kontrollen, de godkendte grænseovergangssteder og varigheden.
Kommissionen skriver tirsdag, at dagens forlængelse af grænsekontrollen "udgør den tredje og endelige forlængelse, der er fastsat i artikel 29, som blev udløst 12. maj 2016. Det er sidste gang, en forlængelse af grænsekontrollen er lovligt mulig i henhold til EU-reglerne".
Kilde: Schengengrænsekodeksen.

  • Grænsekontrol Gedser Færgehavn Foto: Anders Knudsen
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik