USA har besluttet at forsyne det krigsplagede land Ukraine med klyngebomber, der er bandlyst i over 120 lande.
I Danmark skilte man sig af med de sidste klyngebomber i 2014.
Læs her om klyngebombers funktion, og hvorfor mange lande er imod brugen af våbnet:
* Klyngebomber er våben, der skiller sig ad i luften og udløser adskillige eksplosiver over et bredt område. De kan afleveres via fly, artilleri og missiler.
* Eksplosiverne er designet til at detonere, når de rammer jorden, hvormed de kan forventes at dræbe eller alvorligt såre personerne i det berørte område.
* Op mod 40 procent af eksplosiverne har i nylige konflikter slået fejl. Af den grund anses klyngebomber - i stil med landminer - for at udgøre en risiko for civile, længe efter de er blevet brugt.
* Våbnene er blevet brugt siden Anden Verdenskrig af lande som USA, Rusland, Frankrig og Israel.
* 123 stater, herunder Danmark, har underskrevet en konvention, der forbyder brugen og produktionen af klyngebomber.
* Aftalen, der desuden forpligter de tilsluttede lande at støtte ofrene for klyngebomber og hjælpe ramte områder, blev indgået i Irlands hovedstad, Dublin, i 2008. Aftalen trådte officielt i kraft i august 2010.
* USA er ikke selv en del af aftalen.
* Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, sagde fredag ifølge Reuters, at klyngebomber "ikke er en mulighed" for landet, der selv har underskrevet konventionen.
* Menneskerettighedsgrupper har kritiseret både Rusland og Ukraine for at have brugt klyngebomber under krigen.
* Ifølge FN's regionale informationscenter er bomberne blev anvendt i områder som Afghanistan, Tchad, Eritrea, Etiopien, Irak og Kosovo i løbet af de seneste 30 år. Resterne fortsætter med at "hærge" områderne og er "til stor skade" for beboerne i flere samfund.
* Børn er særligt udsatte ofre, da de "bliver nysgerrige og tiltrækkes af de "legetøjslignende former og farver, som bomben har".
Kilder: Ritzau, Reuters og clusterconvention.org og FN's regionale informationscenter.
/ritzau/
-
Klyngebomber er blevet brugt siden Anden Verdenskrig af lande som USA, Rusland, Frankrig og Israel. (Arkivfoto). Foto: Mohammed Zaatari/Ritzau Scanpix
