Når 22 landes ministre tirsdag underskriver en EU-patentaftale, er en af det europæiske samarbejdes længste stridigheder bilagt.
Oprettelsen af et fælleseuropæisk patent har været mange årtier undervejs og går helt tilbage til tiden før både EU og EF.
Et fælles patent skal gøre det nemmere og billigere for europæiske virksomheder at beskytte deres produkter mod kopier.
Der eksisterer et europæisk patentkontor (EPO) uden for EU-systemet, men det forholder sig kun til nationalt baserede patenter, der skal godkendes og forsvares ved domstole i de enkelte lande.
Tidslinje for patentstriden:
* Omkring år 1800: De første nationale patentlovgivninger bliver gennemført i bl.a. USA, Frankrig, Spanien og Holland.
* 1949: Den franske senator Longchambon foreslår Europarådet at lave et fælleseuropæisk patent. Det bliver ikke til noget.
* 1950: De skandinaviske lande begynder at harmonisere deres patentlovgivninger. Det bliver aldrig fuldført.
* 1959: Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) begynder at udvikle et patentsamarbejde. Det kuldsejler i 1965.
* 1969: Frankrig foreslår et europæisk patent som led i Det Indre Marked. Der er flere runder forhandlinger op gennem 1970'erne og 1980'erne, men det bliver ikke til noget.
* 2000: EU-Kommissionen fremsætter formelt forslag om oprettelsen af et EU-patent. Fire år senere falder det til jorden.
* 2009: Svensk EU-formandskab forsøger et kompromis. Det falder til jorden efter spansk-italiensk utilfredshed med, at man ikke kan søge patenter på spansk og italiensk.
* 2011: Polsk EU-formandskab præsenter kompromisforslag, der lægger hovedsæde for patentdomstol i Paris.
* 2012: Dansk EU-formandskab bilægger striden ved at placere patentdomstolens hovedsæde i Paris med underafdelinger i London og München.
* 2013: En aftale om fælles EU-patent bliver underskrevet af erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) og 21 andre ministre i Bruxelles.
Kilder: Bl.a. www.ipjur.com
/ritzau/