Mandag har Statsrevisorerne udtalt kritik af regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en beretning om overholdelse af kræftpatienters patientrettigheder.
Statsrevisorerne er politisk udpegede og har til opgave at kontrollere statens udgifter og administration. Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere.
Løbende kan Statsrevisorerne tage sager op som eksempelvis inddrivelsen i Skat.
Når Statsrevisorerne tager en sag op, bliver den behandlet af Rigsrevisionen, der sender en redegørelse.
Herefter kan Statsrevisorerne enten melde alt okay eller give varierende grader af kritik.
Regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet får en såkaldt "skarp kritik".
Statsrevisorerne udtaler enten ros eller kritik af myndigheder i deres beretninger. De benytter en skala med følgende grader af kritik:
* Positiv kritik:
- Finder det meget/særdeles positivt.
- Finder det positivt.
- Finder det tilfredsstillende/er tilfredse med.
* Kritik under middel:
- Finder det ikke helt tilfredsstillende.
* Middel kritik:
- Finder det utilfredsstillende/er ikke tilfredse med.
- Påpeger/understreger/henstiller/forventer.
- Beklager/finder det bekymrende/foruroligende.
* Skarp kritik:
- Kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper.
- Påtaler/påtaler skarpt.
* Skarpeste kritik:
- Påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på.
Kilde: Folketinget.
/ritzau/