Annonce
Politik

Fejludbetalte varmechecks koster 147 millioner kroner

Statsrevisorerne med Mette Abildgaard (K) og Leif Lahn Jensen (S) i spidsen har torsdag offentliggjort deres beretning om fejludbetalte varmechecks. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trods fejludbetalinger har udmøntning af varmechecks været tilfredsstillende, viser beretning fra revisorer.

I alt 147 millioner kroner er blevet fejludbetalt i varmechecks til borgere "uden for målgruppen".

Det skriver Statsrevisorerne torsdag i deres beretning om udbetalingen af de såkaldte skattefri varmechecks på 6000 kroner, som blev udbetalt i august sidste år.

- Statsrevisorerne konstaterer, at omfanget af fejludbetalinger uden for målgruppen kan opgøres til i alt cirka 147 millioner kroner, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fejludbetalingerne består af omkring 64 millioner som følge af fejl eller mangler i data vedrørende 10.700 husstande.

De resterende 83 millioner er udbetalt uberettiget.

Men alt i alt har udmøntningen af varmechecken været tilfredsstillende "på trods af fejl i udbetalinger", skriver Statsrevisorerne i beretningen.

Blandt andet findes det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet dokumenterede risici og fejlkilder, før loven blev vedtaget af et flertal i Folketinget.

Statsrevisorernes beretning

- Statsrevisorerne finder det også tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udført en række relevante kontroller, efter at loven blev vedtaget, lyder det.

Pointen med varmechecken var at hjælpe borgere igennem energikrisen, og derfor skulle udbetalingen ske hurtigst muligt.

Så i august fik godt 411.000 husstande derfor udbetalt skattefri varmechecks.

Efterfølgende kom det dog frem, at en del varmechecks blev udbetalt til borgere, der ikke havde brug for pengene, fordi deres husstandsindkomst oversteg 650.000 kroner.

De uberettigede udbetalinger skete, fordi oplysninger i BBR-registret enten var forældede eller forkerte.

I september sidste år besluttede Statsrevisorerne, at omstændighederne omkring udbetaling af varmechecks skulle undersøges af Rigsrevisionen.

En frivillig tilbagebetalingsordning blev etableret i marts i år, men kun to husstande har indtil maj måned valgt at tilbagebetale de 6000 kroner, lyder det i beretningen fra Statsrevisorerne.

De seks medlemmer af Statsrevisorerne er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

De seks statsrevisorer er i øjeblikket formand Mette Abildgaard (K), Leif Lahn Jensen (S), Mikkel Irminger Sarbo (R), Serdal Benli (SF), Monika Rubin (M) og Lars Christian Lilleholt (V).

/ritzau/

  • Statsrevisorerne holder pressemøde om Forsvarsministeriet
    Statsrevisorerne med Mette Abildgaard (K) og Leif Lahn Jensen (S) i spidsen har torsdag offentliggjort deres beretning om fejludbetalte varmechecks. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik