Annonce
Politik

Fødevareminister Mogens Jensen trækker sig efter minksag

Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S) træder tilbage. Han har ikke Folketingets tillid efter ulovlig ordre om aflivning af alle mink i Danmark. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fødevareminister Mogens Jensen (S) trækker sig. Han føler, han har mistet tilliden i Folketinget.

Mogens Jensen (S) trækker sig som fødevareminister efter sagen om aflivning af alle landets mink. Det skriver han på Facebook.

Mogens Jensen siger, at han har mistet tilliden fra Folketinget. Det sker i forlængelse af, at der uden lovhjemmel blev givet en ordre om at aflive alle mink i Danmark.

- For at jeg som minister skal kunne varetage mit hverv, er det afgørende, at jeg har den fornødne tillid i Folketinget.

- Da jeg har den klare vurdering, at jeg ikke længere har den tilstrækkelige opbakning blandt et flertal af Folketingets partier, har jeg i dag meddelt statsministeren, at jeg udtræder af regeringen, skriver Mogens Jensen på Facebook.

Mogens Jensen har den seneste halvanden uge været under hård beskydning, da det stod klart, at der ikke var lovhjemmel for den instruks, regeringen udstak 4. november om, at alle mink i Danmark skulle slås ned.

En redegørelse for forløbet - herunder hvornår han blev opmærksom på det, og hvad han gjorde - skal være sendt til partierne. Den er dog endnu ikke offentliggjort.

På Facebook skriver Mogens Jensen, at det i redegørelsen om den ulovlige ordre fremgår, at "mit ministerium har begået fejl".

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, skriver på Twitter, at partiet har meddelt sin mistillid til ham:

- Klogt at Mogens Jensen trækker sig. Der var ingen andre veje frem. Det har jeg også meddelt statsministeren tidligere i dag. Nu skal vi i gang med at bygge tilliden op - det er der brug for, skriver hun.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, siger efter beslutningen:

- Det er en fornuftig og klog beslutning af ham. Vi har haft alvorlige bekymringer om hele sagen. Ikke mindst fordi han sad alvorlige sundhedsbekymringer overhørig og ikke oplyste Folketinget, siger han.

For Enhedslisten har en stor del af problemet med Mogens Jensen været, at de ikke mente, han har reageret hurtigt nok på advarsler om smitte fra mink.

Mogens Jensen trækker sig ikke fra politik, skriver han:

- Nu vil jeg hellige mig min kæreste, familie og venner. Men jeg vender stærkt tilbage og glæder mig til at tage hul på arbejdet i folketingsgruppen.

  • Mogens Jensen trækker sig som minister, Åbent samråd om håndtering af coronasmitte blandt mink og minkbranchens fremtid
    Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S) træder tilbage. Han har ikke Folketingets tillid efter ulovlig ordre om aflivning af alle mink i Danmark. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid