Politik For abonnenter

For første gang er store bededag en normal arbejdsdag - for de fleste

Selv om store bededag ikke længere er en fridag, ønsker mange at holde fast i de varme hveder aftenen inden. Således svarer seks ud af ti i en måling fra Voxmeter, at de har planer om at spise hveder. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Store bededag er i år for første gang en arbejdsdag. Hver tiende har taget en fridag, viser måling. Men hvederne holder et flertal fast i - nogle i protest.

Af Rikke Lund Kristensen og Annette Bredmose, Ritzau/ritzau/

Selv om store bededag ikke længere er en fridag, ønsker mange at holde fast i de varme hveder aftenen inden. Således svarer seks ud af ti i en måling fra Voxmeter, at de har planer om at spise hveder. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
I 2023 faldt store bededag 5. maj. Det var sidste gang, at dagen var en helligdag. I år er det store bededag 26. april. En måling viser, at hver tiende har taget en fridag. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Store bededag falder altid på en fredag, og helligdagen har dermed givet mulighed for at holde forlænget weekend. Kun enkelte skoler og arbejdspladser holder lukket på dagen i år. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix