Hvis landets politibetjente fremover skal håndhæve et forbud mod koranafbrændinger og andre former provokationer rettet mod religion, er de nødt til at vide, præcis hvad der er omfattet af forbuddet.
Det ved de ikke, som regeringens forslag om et forbud mod blandt andet koranafbrændinger ser ud i dag. Og det er et problem, for det vil sætte betjentene under et stort pres.
Sådan lyder det fra Heino Kegel, der er formand for politibetjentenes fagforening, Politiforbundet.
- Det er elastik i metermål. Det er for uklart, når vores medlemmer skal håndhæve det her forbud. Vi har brug for nogle klare retningslinjer og ikke det, der bliver lagt op til, siger Heino Kegel.
Kommentaren kommer, efter at Politiken har beskrevet et høringssvar fra Politiforbundet om forbuddet.
Hvis regeringens lovforslag bliver vedtaget, vil "utilbørlig behandling af genstande med en væsentlig betydning for et trossamfund" fremover være ulovligt. Men hvad dækker det over, spørger politiformanden.
- Enten skal man gøre formuleringen mere klar. Og hvis det ikke er muligt, så skal man lave en opremsning af, hvad der konkret er "utilbørlig" opførsel, men også hvad det er for skrifter og genstande, man ikke må brænde af.
- Det er også vigtigt at præcisere, hvem der skal træffe beslutningen.
- Er det betjenten på stedet, er det vagtchefen eller politidirektøren? Som det er lige nu, lægger man op til, at ansvaret ligger på den yngste betjents skuldre, når han eller hun kommer ud, siger Heino Kegel.
Han beskriver hele problematikken som "politisk betændt", og mener derfor, at hans medlemmer kan komme under et stort pres, når de i situationen skal vurdere, hvornår der er tale om "utilbørlig behandling" af genstande eller skrifter, som af nogen anses for at være hellige.
- Politiet lever af borgernes tillid. Vi skal helst være i øjenhøjde med borgerne. Dette er noget, der deler vandene. Når vi så griber ind, og når det deler vandene, skal vi helst ramme rigtigt.
- Så skal vi ikke gå ind og sigte nogen, hvis det alligevel ikke holder efterfølgende, siger politiformanden og henviser til, at det efterfølgende vil være domstolene, der skal fælde en endelig dom.
Han påpeger desuden, at der vil gå tid, før der er en retspraksis på området, som politibetjentene kan skele til.
/ritzau/