Forskere betegner energiøer uden statsstøtte som ønsketænkning

Det store slagnummer i sidste uges klimaaftale er to energiøer, som skal opføres uden statsstøtte. Men det er ifølge flere kilder med indsigt i energisystemet urealistisk.

Det skriver Politiken.

- At tro, at energiøerne kan hænge økonomisk sammen, er på kort sigt ønsketænkning. Meget tyder på, at det kan blive nødvendigt med en form for statsstøtte, siger Poul Erik Morthorst, professor på Danmarks Tekniske Universitet og medlem af Klimarådet, til Politiken.

Der er dog allerede flere aktører, som har meldt sig som interesseret i at se på at opføre den største af parkerne. Det er pensionskasserne PFA og PensionDanmark, energiselskabet Seas-nve og havvindudvikleren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

I aftalen står der, at vindmøllerne skal være rentable. Det samlede pris på de to energiøer er på over 110 milliarder kroner, og de skal mere end tredoble dansk vindkraft på havet.

Der er ikke sat en eneste støttekrone af i aftalen. I stedet skal opførelsen finansieres af private investorer, og flere har altså vist interesse.

I to årtier har danske elkunder og skatteydere støttet vindmøller på havet med milliardbeløb, men en prognose fra Energistyrelsen viser, at det ikke bliver nødvendigt for energiøerne.

Styrelsens prognose adskiller sig dog fra en screening, som ingeniørfirmaet Cowi tidligere har udført.

Energistyrelsen regner med, at investorerne kan tjene penge ved en væsentlig lavere strømpris, end Cowi vurderer, der skal til.

Elprisen har for nylig taget endnu et dyk og handles til otte øre per kilowatt-time.

Prognosen er altafgørende for, om de politiske ambitioner om at tredoble vindkraften på havet bliver til virkelighed. For at betale investeringen hjem skal prisen været op til 49 øre per kilowatt-time.

Det er seks gange prisen i sidste kvartal.

I et skriftligt svar til Politiken henviser Klimaministeriet til, at elprisen ventes at stige, fordi Danmark og nabolandene skal bruge mere strøm som led i den grønne omstilling.

Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet var førsteforfatter på Ingeniørforeningens klimaplan i foråret. Han påpeger, at det trækker prisen ned, hver gang en ny vindmølle sættes op.

- Jeg tror ikke, at elmarkedet kan stå distancen og betale for havmøllerne, og det forholder den politiske aftale sig ikke til, siger han til Politiken.