Når mænd og kvinder ifølge regeringen fremover skal stilles fuldstændigt lige, når det gælder værnepligt, er det et politisk ønske.
Forslaget fremgår i hvert fald ikke af en værnepligtsanalyse, som Forsvaret har udarbejdet, og som Jyllands-Posten omtaler i mandagens avis.
I analysen anbefaler Forsvarskommandoen, at man udvider værnepligten til at vare 11 måneder, og at der optages 5000 nye rekrutter om året.
Analysen beskriver også en række muligheder for at øge ligestillingen blandt værnepligtige, men her følger ingen anbefalinger med.
Og slet ikke om fuld ligestilling, hvor der ikke gøres forskel på mænd og kvinder.
Til gengæld omtales udfordringer med kvindelige værnepligtige i form af højere skadesfrekvens og højere forekomst af, at værnepligten afbrydes i utide.
Den nu forhenværende forsvarschef Flemming Lentfer har tidligere sagt til Videnskab.dk, at fuld og lige værnepligt for kvinder er "et politisk spørgsmål".
Jyllands-Posten har spurgt Forsvarskommandoen, om man eksplicit anbefaler fuld ligestilling i værnepligten.
Det fremgår dog ikke af det skriftlige svar, der er givet:
- Forsvaret støtter ethvert initiativ, der kan forøge rekrutteringsbasen og fremme mangfoldigheden, herunder en højere grad af ligestilling mellem kønnene i forhold til værnepligt, hedder det.
Peter Have, der er forsvarsordfører for regeringspartiet Moderaterne slår imidlertid fast, at den fulde ligestilling er en politisk beslutning.
- Det er os, der bestemmer. Og når vi siger, vi vil have det, hører jeg ikke nogen fra Forsvaret sige, at det skal vi lade være med, siger han.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger til Jyllands-Posten, at beslutningen skal ses i lyset af, at det giver et bredere rekrutteringsgrundlag at lade værnepligten omfatte begge køn.
- Det vil give adgang til flere kompetencer og bedre opgaveløsning. Ganske enkelt et mere alsidigt og mere komplet forsvar, siger han.
Både Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne - der er med i kredsen bag forsvarsforliget - er imod forslaget om fuldstændig ligestilling i værnepligten.
Begge agter at bruge deres vetoret til at blokere for, at det kan gennemføres inden næste folketingsvalg.
/ritzau/