Annonce
Politik

Ministerium afviser kritik af uvished om brug af forsvarsmilliarder

Efter kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring lyder svaret, at ministeriet har fulgt bevillingsreglerne.

Forsvarsministeriet har ikke været pålagt at skulle følge op på, hvordan milliarder af kroner bliver brugt på eksempelvis indkøb af våben til Forsvaret.

Sådan lyder svaret fra ministeriet, efter at Statsrevisorerne mandag har rettet en skarp kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring.

- Forsvarsministeriet bemærker endvidere, at det er i overensstemmelse med det politisk aftalte i forsvarsforlig 2018-2023 og de statslige bevillingsregler, at der ikke særskilt er foretaget økonomisk opfølgning på forligsmidlerne, lyder det i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Statsrevisorernes beretning kan ministeriet ikke redegøre for, om "forligsmidlerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål og effektiviseringer, som er forudsat i forsvarsforliget 2018-2013".

Dermed har "Forsvarsministeriet ikke levet op til grundlæggende og almindeligt udbredte principper for god statslig økonomistyring".

Statsrevisorerne har til opgave at kontrollere statens udgifter. Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

I Rigsrevisionens beretning bekræftes det, at ministeriets økonomistyring af forligsmidlerne ikke er i strid med bevillingsreglerne.

Men det vurderes alligevel, at ministeriet bør følge de "grundlæggende og almindeligt udbredte principper".

På et pressemøde siger Mette Abildgaard (K), formand for Statsrevisorerne, at det i alt er 12,8 milliarder kroner, der er afsat i forsvarsforliget.

Hun påpeger, at Forsvaret i de kommende år kommer til at modtage større milliardbevillinger.

- Kritikken vi rejser i dag, er hård, fordi der er tale om store milliardbeløb, fordi vi tidligere har påtalt problemer på Forsvarsministeriets område, uden at det tilsyneladende er blevet løst, men også fordi Forsvaret kan se frem til store bevillingsløft de kommende år, siger Mette Abildgaard.

- Uagtet krig i Europa og stor politisk vilje til flere penge til Forsvaret har vi et ansvar for at sikre, at når man investerer store milliardbeløb til et område, så lever man op til simple principper for god statslig økonomistyring.

- Det har man ikke gjort her, og derfor retter vi en hård kritik.

Forsvarsministeriet modtager også særdeles hård kritik på grund af forsinkelsen af den såkaldte 1. brigade, som er et centralt Nato-krav. Den er desuden den største udgiftspost i forsvarsforliget.

Her anerkendes det, at "Forsvarsministeriets økonomistyring ikke giver gennemsigtighed i anvendelsen af forligsmidler".

- Forsvarsministeriet anerkender, at styringen og afrapporteringen af Forsvarets opbygning af brigaden kan og skal styrkes, da de konstaterede udfordringer i implementeringen med fordel kunne være blevet erkendt tidligere i forligsperiode, lyder det videre.

Ministeriet tager også "Rigsrevisionens kritik til efterretning og vil følge op på den som en del af det kommende forsvarsforlig".

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik