Forsvarsministeriet har ikke været pålagt at skulle følge op på, hvordan milliarder af kroner bliver brugt på eksempelvis indkøb af våben til Forsvaret.
Sådan lyder svaret fra ministeriet, efter at Statsrevisorerne mandag har rettet en skarp kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring.
- Forsvarsministeriet bemærker endvidere, at det er i overensstemmelse med det politisk aftalte i forsvarsforlig 2018-2023 og de statslige bevillingsregler, at der ikke særskilt er foretaget økonomisk opfølgning på forligsmidlerne, lyder det i en pressemeddelelse.
Ifølge Statsrevisorernes beretning kan ministeriet ikke redegøre for, om "forligsmidlerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål og effektiviseringer, som er forudsat i forsvarsforliget 2018-2013".
Dermed har "Forsvarsministeriet ikke levet op til grundlæggende og almindeligt udbredte principper for god statslig økonomistyring".
Statsrevisorerne har til opgave at kontrollere statens udgifter. Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.
I Rigsrevisionens beretning bekræftes det, at ministeriets økonomistyring af forligsmidlerne ikke er i strid med bevillingsreglerne.
Men det vurderes alligevel, at ministeriet bør følge de "grundlæggende og almindeligt udbredte principper".
På et pressemøde siger Mette Abildgaard (K), formand for Statsrevisorerne, at det i alt er 12,8 milliarder kroner, der er afsat i forsvarsforliget.
Hun påpeger, at Forsvaret i de kommende år kommer til at modtage større milliardbevillinger.
- Kritikken vi rejser i dag, er hård, fordi der er tale om store milliardbeløb, fordi vi tidligere har påtalt problemer på Forsvarsministeriets område, uden at det tilsyneladende er blevet løst, men også fordi Forsvaret kan se frem til store bevillingsløft de kommende år, siger Mette Abildgaard.
- Uagtet krig i Europa og stor politisk vilje til flere penge til Forsvaret har vi et ansvar for at sikre, at når man investerer store milliardbeløb til et område, så lever man op til simple principper for god statslig økonomistyring.
- Det har man ikke gjort her, og derfor retter vi en hård kritik.
Forsvarsministeriet modtager også særdeles hård kritik på grund af forsinkelsen af den såkaldte 1. brigade, som er et centralt Nato-krav. Den er desuden den største udgiftspost i forsvarsforliget.
Her anerkendes det, at "Forsvarsministeriets økonomistyring ikke giver gennemsigtighed i anvendelsen af forligsmidler".
- Forsvarsministeriet anerkender, at styringen og afrapporteringen af Forsvarets opbygning af brigaden kan og skal styrkes, da de konstaterede udfordringer i implementeringen med fordel kunne være blevet erkendt tidligere i forligsperiode, lyder det videre.
Ministeriet tager også "Rigsrevisionens kritik til efterretning og vil følge op på den som en del af det kommende forsvarsforlig".
/ritzau/