Selv om fødevareminister Mette Gjerskov (S) glæder sig over, at hun i sit halve år som EU-formand har fået fasttømret et par vigtige principper for den fremtidige landbrugsstøtte, er det ikke lykkedes at rokke ved selve støttens eksistens.
- Landbrugsstøtten er kommet for at blive. Men vi gør, hvad vi kan for at reducere den, siger Mette Gjerskov, efter at hun mandag har afsluttet sit sidste møde for bordenden.
Ministrene fra de 27 EU-lande har under dansk formandskab taget hul på debatten om en reform af landbrugsstøtten, der udgør omkring 40 procent af det samlede EU-budget.
I øjeblikket svarer det til cirka 440 milliarder kroner, hvoraf de 320 milliarder er direkte støtte til landmændene. Danmark får 7,3 milliarder kroner.
Reformen sigter mod at omfordele pengene både mellem medlemslandene og internt i landene, blandt andet ved at indføre nye bindinger for, hvor stor en del af pengene der skal bruges til yngre landmænd og klimavenligt landbrug.
Men de store kampe om fordelingen er slet ikke taget endnu. Reformen skal først udmøntes i slutningen af 2013, så der er stadig over et år at forhandle i.
Derfor er det lige nu svært at sige, hvordan den endelige fordeling bliver. Gjerskov beklager, at det næppe lykkes at gøre systemet mindre bureaukratisk. Men hun tror, hun har sikret et par vigtige principper.
- Der er ingen tvivl om, at mange lande fejrer landbrugsstøtten som et rigtig godt værktøj. Mens vi er optagede af, at hvis vi skal bruge så mange penge på landbruget, så skal der også være nogle samfundsmæssige goder, siger ministeren.
Hun mener, at der nu er opnået enighed om, at pengene i hvert fald skal bruges mere målrettet for at sikre "vækst, job og ordentlig natur".
Det bliver nu op til først det cypriotiske og siden det irske formandskab at udmønte det i praksis.
/ritzau/
-
Foto: Henning Bagger /Scanpix
