Annonce
Politik

Hans Engell: Måling er et blåt øje for Venstre

Den seneste Voxmeter-måling er ubehagelig læsning for Venstre. Ikke blot er partiets position som landets største blevet overtaget af Socialdemokraterne. Mange af Venstres vælgere er tilmed gået over midten til den røde blok.

Og det er bemærkelsesværdigt, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

- I mange år har det været sådan, at når Venstre gik op, så gik De Konservative ned. Og omvendt. Den virkning eksisterer ikke længere. Det er tydeligt, at Lars Barfoed ikke er i stand til at tiltrække Venstres frafaldne vælgere, siger han til Ritzau.

I målingen siger 24,6 procent af de omkring 1000 adspurgte danskere, at deres stemme går til Socialdemokraterne. For Venstres vedkommende er tallet en anelse lavere: 24,3 procent. Og rød blok har nu et mandatmæssigt overtag på 88-87.

Tallene tegner ifølge Hans Engell et billede af, at Venstre har meget store problemer. Det er skadevirkningerne fra formand Lars Løkke Rasmussens meget omtalte bilagssag, som partiet nu for alvor begynder at kunne mærke.

- Som regel når der kommer et stort bombenedslag i dansk politik, så er det inden for det kommende halve år, at virkningerne kommer. Og det er ikke sikkert, at prisen endnu er betalt. Der kan komme endnu dårligere målinger, siger Hans Engell og fortsætter:

- Venstre må konstatere, at effekten af den sag er meget større, end de kunne frygte. Det her er virkelig et blåt øje for partiet.

Hans Engell afviser dog, at målingen kan få nogen signifikant effekt på tirsdagens kommunalvalg.

- Jeg tror ikke, at det får afgørende betydning. De fleste har så småt besluttet sig for, hvor de vil sætte krydset. En enkelt måling begynder ikke at flytte rundt på mange tusinde vælgere.

Men for hele den røde blok får målingen ifølge den politiske kommentator stor betydning for selvopfattelsen.

- Det giver dem meget mere selvtillid. Og først og fremmest vil de hæfte sig ved, at det er muligt at trække vælgere over midten.

Spørgsmål: Kan denne måling få Helle Thorning-Schmidts hånd til at nærme sig valgknappen?

- Nej, overhovedet ikke. Valget får vi i foråret 2015. Hun kunne ikke drømme om at udskrive valg tidligere. Uanset hvad målingerne siger. Sådan et taktisk udskrevet valg ville være alt for risikabelt for hende.

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand