Annonce
Politik

Hjort: Stråmand at undersøgelse af FE-sag skal være lukket

Højesteret har sagt, at FE-sag kan føres for åbne døre, og det kan undersøgelse også, lyder det.

Det er en stråmand, når regeringen mener, at en undersøgelse af sagen om læk af hemmeligheder bør være lukket, fordi der indgår klassificerede oplysninger.

Det mener tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Han henviser til statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S), der onsdag var i hasteforespørgsel om sagen. De afviste en åben undersøgelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hun og justitsministeren står med himmelvendte øjne og forklarer, hvordan Danmarks sikkerhed står og falder med, at en kommissionsundersøgelse holdes for strengt lukkede døre. Det er en stråmand, skriver han på Facebook.

Regeringen og oppositionen er enige om, at en kommission skal undersøge, hvordan sagen opstod. Men de er uenige om hvordan.

Oppositionen vil i en åben undersøgelse have svar på, om der har været politisk indblanding i sagerne. Regeringen vil have en lukket undersøgelse, som er forankret i Justitsministeriet.

- Grundlæggende er vi ikke enige i, hvilke hensyn der skal iagttages i forhold til højt klassificerede oplysninger. Her er det ikke en god idé med øget åbenhed, sagde Hummelgaard i hasteforespørgslen.

Hjort er dermed uenig med sit parti Venstre, som bakker op om, at undersøgelsen bliver forankret i Justitsministeriet og bliver afholdt for lukkede døre.

- Men selv om vi ønsker åbenhed, er der grænser, når det handler om fortrolige oplysninger, sagde politisk ordfører Morten Dahlin (V) i hasteforespørgslen onsdag.

Tiltalerne om læk af statshemmeligheder mod Hjort blev droppet i sidste uge efter en række kendelser i Højesteret, som gik imod anklagemyndigheden.

Hjort fremhæver, at en af Højesterets kendelser gik på, at sagen kan føres for delvist åbne døre. Det mener han også, at en undersøgelse af regeringens involvering i sagen kan.

- Kommissionssagen handler om de politiske beslutninger, som Mette Frederiksen og forskellige justitsministre og (tidligere forsvarsminister, red.) Trine Bramsen har truffet.

- Den handler ikke om efterretningstjenesternes arbejdsmetoder, kilder og hemmeligheder, skriver Hjort.

Professor emeritus Jørn Vestergaard fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet mener, at det vil være oplagt at sondre mellem åbenhed og lukkethed.

- På samme måde som i straffesagerne må det være nærliggende at arbejde med en sondring mellem, hvad der skal hemmeligholdes, og hvad der fortjener at blive lagt offentligt frem, har han sagt til Ritzau.

Anklagerne mod den hjemsendte efterretningschef Lars Findsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste blev også droppet.

Selv om han ikke kan dokumentere det, mener han, at sagen mod ham ikke kunne være foregået uden Statsministeriets indblanding.

- Jeg vil være forsigtig med at sidde og slynge om mig med påstande. Men det er den fornemmelse, man sidder tilbage med. Der har været et endog særdeles stort engagement fra Statsministeriets side i sagen, sagde Lars Findsen onsdag i TV 2-programmet "Lippert".

/ritzau/

Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Nægter at give op i kommune-tvist: Får hjælp af "verdensmester"

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning