Annonce
Politik

Justitsministeren håber stadig staten skrotter tolkefirma

Justitsminister Nick Hækkerup (S) så fortsat gerne, at kontrakten med EasyTranslate blev opsagt. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det omstridte tolkefirma EasyTranslate er igen fokus for et samråd i Folketinget, der ser kritisk på firmaet.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) mener stadig, at det kritiserede tolkefirma EasyTranslate skal have ophævet sin kontrakt med politiet og retsvæsnet. Derfor bliver selskabets og dets leverancer gransket nøje.

Det sagde ministeren på et samråd tirsdag i Retsudvalget, hvor Peter Skaarup (DF) har stillet en lang række spørgsmål til ministeren.

- Juraen omkring kontrakten er vigtig i min stol, når det kommer til hvordan sagen løses.

- Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg personligt mener, at vi skal bruge det stærkeste redskab her: At ophæve kontrakten.

- Jeg bliver forarget, forundret og forbløffet over de historier, jeg læser i medierne om helt uacceptable forhold. Ligesom jeg snakker med personer i retssystemet, der fortæller mig historier, der ikke nødvendigvis når pressen, sagde Nick Hækkerup under samrådet.

I september vurderede Kammeradvokaten, at man ikke kan opsige kontrakten med EasyTranslate nu, men vil kunne gøre det senere, hvis problemerne fortsætter.

- Siden sidste samråd i september er der kommet flere dårlige sager. Flygtningenævnet har aflyst 29 sager, fortrolige dokumenter er endt i de forkerte hænder og mange andre ting, der er problemer med, sagde retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup.

Siden Kammeradvokatens rapport om EasyTranslate er der oprettet en direkte klagemulighed over firmaets services. Gennem den er der ifølge justitsministeren kommet 55 klager alene fra den 6. til den 13. oktober.

EasyTranslate skal ifølge sin kontrakt levere korrekt i 98 procent af sine opgaver. Det tal har firmaet ifølge ministeren i perioden 1. april til 20. oktober ikke nået på noget tidspunkt.

- Det er en alvorlig situation på tolkeområdet. Jeg vil gerne gentage, at jeg ser med meget stor alvor på problemerne. Det er et spørgsmål om retssikkerhed og tilliden til myndighederne, sagde Nick Hækkerup i starten af samrådet.

Sagen om EasyTranslate startede allerede i foråret, da selskabets kontrakt med det offentlige, der løber frem til 2021 og har en værdi på 520 millioner kroner, trådte i kraft. En stor mængde tolke nægtede at melde sig til, da det ville betyde en betydelig lønnedgang.

Igennem året er der gang på gang kommet sager frem, hvor tolke ikke er mødt op, har udført et dårligt stykke arbejde eller ikke har været godkendt.

Kammeradvokaten vurderede i september, at der var store mangler, men ikke nok til, at EasyTranslate kunne fyres.

Kammeradvokatens rapport har dog ført til, at EasyTranslate er under skærpet opsyn.

Blandt andre Dansk Folkeparti ønsker, at staten skal opsige samarbejdet med EasyTranslate med det samme.

Det kan dog føre til et større erstatningskrav fra firmaet, viser svar fra Justitsministeriet forud for tirsdagens samråd.

Svarene viser også, at man ikke kan opgøre, hvor meget fejl har kostet i aflyste retsmøder med mere.

- Uanset beløbet er det dybt utilfredsstillende, at samfundet ressourcer bliver spildt på denne her måde, sagde justitsministeren.

  • Pressemøde om tryghed og sikkerhed i det offentlige rum
    Justitsminister Nick Hækkerup (S) så fortsat gerne, at kontrakten med EasyTranslate blev opsagt. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby