Annonce
Politik

Kommentator: Naser Khaders exit kunne ikke undgås

Ifølge politisk kommentator Hans Engell vil sagen om Naser Khader og håndteringen af den spøge De Konservative og Søren Pape Poulsen i noget tid. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Ifølge Hans Engell mister De Konservative en markant værdikriger med Khaders afgang.

Spørger man politisk kommentator Hans Engell, er de detaljer, der har været fremme om Naser Khaders opførsel, så grelle, at hans tilbagetræden var uundgåelig.

- De anklager, som blev rettet mod Khader, havde en sådan styrke og detaljeringsgrad, at hvis ikke Khader selv overbevisende kunne gendrive dem, så ville det være umuligt for ham at fortsætte i den konservative gruppe.

- Med de vidneudsagn, der var fra Danmarks Radio, skulle Khader have en meget, meget stærk hånd, hvis han skulle klare den, og det havde han så ikke, siger han.

Naser Khader meddelte sin afsked onsdag formiddag på Facebook. En advokatundersøgelse fra De Konservative har givet et resultat, der gør, at Naser Khader ikke længere kan være medlem af partiet.

Det oplyste partiets formand Søren Pape Poulsen på et pressemøde ved De Konservatives sommergruppemøde.

Dermed mister partiet en vigtig profil, mener Hans Engell.

- For De Konservative er det et tab, fordi han har været en af de markante værdikrigere, siger han.

De første beskyldninger mod Naser Khaders opførsel kom i april.

Her stod en række navngivne personer frem i Berlingske med fortællinger om, at Naser Khader havde truet med at klage til deres arbejdsgivere, hvis de udtalte sig kritisk om ham.

Senest fortalte en række kvinder til DR i starten af juli i detaljer, hvordan Naser Khader havde krænket dem.

Kvinderne var mellem 1999 og 2019 blevet udsat for seksuelle krænkelser eller grænseoverskridende adfærd fra det konservative folketingsmedlem.

Hele sagen er tung for Søren Pape Poulsen og partiets politiske fremtid. Og den er ikke blevet håndteret helt skarpt, mener Hans Engell.

- Man kan ikke sige, at der har været tale om nogen meget håndfast og konsekvent håndtering af denne sag.

Spørgsmål: Men kunne Pape have gjort mere end at iværksætte en undersøgelse og vente på resultatet?

- Nu tænker jeg på, at det har været et langt forløb. Først sagerne om trusler. Og så kommer den næste runde, hvor det varer noget tid, inden man nedsætter en advokatundersøgelse, siger han.

  • Hans Engell
    Ifølge politisk kommentator Hans Engell vil sagen om Naser Khader og håndteringen af den spøge De Konservative og Søren Pape Poulsen i noget tid. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem