Flygtninge, der dropper ud af kommunale praktikforløb, bliver mødt med for få konsekvenser, lyder kritikken.
Hvis en flygtning udebliver fra sit praktikforløb flere gange, skal kontanthjælpen stoppes. Men det sker ikke altid. Det har for få konsekvenser at blive væk fra praktikken, siger flere eksperter til TV2.
Samtidig bliver meget få flygtninge i praktik ansat efterfølgende, og virksomhederne beskyldes for at misbruge dem som gratis arbejdskraft.
Det fremgår af TV2-dokumentaren "Er det sådan, man blive dansk?", som følger flere praktikforløb for flygtninge og vises torsdag aften.
Det er meget problematisk, at kommunerne ikke sanktionerer mod dårlig opførsel, siger Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight, der specialiserer sig i integrationsarbejde.
- Det er uacceptabelt, og så skal man selvfølgelig meget hurtigt gribe ind, i forhold til at få påvirket den adfærd. Og her vil sanktionering være et redskab man skal bruge, siger han til TV2.
Det danske system er for dårligt til at sanktionere, mener også Mehmet Yüksekkaya. Han har i en årrække arbejdet som integrationskonsulent for både Beskæftigelses- og Integrationsministeriet og i flere kommuner.
- Sagsbehandlerne er konfliktsky, og når sanktionerne ikke bliver håndhævet, så mister flygtningen troen på, at der kan være sanktioner - at der er en konsekvens, hvis de ikke lever op til de indgåede aftaler, siger han til TV2.
Regeringens mål er, at halvdelen af de 50.000 flygtninge, der er kommet hertil de seneste fem år, skal være selvforsørgende, inden der er gået tre år.
Men det går trægt med at nå målet. Af de flygtninge, der ankom i 2010, var kun godt 10 procent i job efter halvandet år. Af dem, der kom hertil i 2015, var det kun syv procent.
Et af problemerne er, at virksomhederne ikke giver flygtningene job, når praktikforløbet er slut, påpeger integrationskonsulent Mehmet Yüksekkaya:
Det er kun hver tiende jobparate flygtning, der har været i praktik, som efterfølgende får et job. Det viser tal fra analysefirmaet LG Insight ifølge TV2.