Annonce
Politik

Kritiseret COP-udkast skulle lokke lande ud af busken

Mandag præsenterede COP-formandskabet et kritiseret udkast til en aftale. Men det havde et særligt formål.

Flere lande har været stærkt kritiske over for det udkast til en aftale, som formandskabet mandag præsenterede på FN's årlige klimakonference i Dubai.

Men der var en plan med det, fortæller COP-generaldirektør Majid al-Suwaidi.

Udkastet skulle nemlig være med til at lokke landene ud af busken og vise, hvor de trækker røde linjer i en aftaletekst, fortæller han tirsdag til pressen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Faktisk ville vi have teksten til at sætte gang i samtalerne, og det er, hvad der er sket, siger han og fortæller, at et nyt udkast snart bliver præsenteret.

Der er stadig åbne spørgsmål, der skal løses, siger han.

Et af de centrale temaer på årets topmøde har været fossile brændsler, hvor mange lande, herunder Danmark, ville have, at det aftales, at de skal udfases.

Det er andre lande som blandt andet Saudi-Arabien dog ikke interesseret i, og da udkastet til en aftale kom mandag aften lokal tid, var det ikke en del af det.

Ydermere er der i udkastet et afgørende forbehold for de klimatiltag, som skitseres som mulige tiltag at banke drivhusgasudledningen ned.

Foran dem alle står, at det er noget, landene "kan" vælge at gøre.

Det gælder eksempelvis målene om at tredoble vedvarende energi og fordoble energieffektiviteten inden 2030, ligesom punktet om at reducere produktion og forbrug af fossile brændstoffer til nettonul i eller omkring 2050 også er omfattet af det valgfrie forbehold.

Det har fået kritik af Dan Jørgensen (S), som er minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

- Det er helt sikkert, at hvis der står "kan vælge at gøre" foran noget, er det, der kommer bagefter, ikke særligt bindende, siger Dan Jørgensen.

COP-generaldirektør Majid al-Suwaidi bøjer dog af på kritikken, da Ritzau spørger ham om det afgørende "kan" tirsdag.

For der er nemlig mange ord i teksten, som han siger.

- Der var både "kan", "skal", "vil".

Han har selv været forhandler i mange år, og han ved, hvor nemt det er at hænge sig i ét ord, siger han.

- Det vigtige er, at folk ser på hele pakken.

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik