Annonce
Politik

LA vil give unge under 18 år en skattelettelse på 4000 kroner

Solbjórg Jakobsen vil også fjerne barrierer for, hvilke maskiner ungarbejdere må arbejde med. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Arbejdsmarkedsbidraget er ikke relevant for unge under 18, der derfor ikke bør betale det, mener LA.

For at få flere unge under 18 år til at tage et fritidsjob skal de fritages fuldkommen for at betale skat af de første knap 50.000 kroner, de tjener.

Det foreslår Liberal Alliance i et nyt udspil, der vil afskaffe arbejdsmarkedsbidraget på otte procent for unge under 18.

- Der er en stor værdi i at have fritidsjob. I bagklogskabens lys, når man bliver ældre, handler det også om mere end kun pengene. Det er også, hvad det symboliserer, siger Sólbjørg Jakobsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er karakteropbyggende at skulle vænne sig til, at nogen forventer noget af en.

Unge under 18 år kan tjene 49.700 kroner på et år, før de skal betale skat. De skal dog stadig betale arbejdsmarkedsbidrag heraf. Hvis man fjerner den sats på otte procent, svarer det til en øget indtjening på knap 4000 kroner om året.

Alle lønmodtagere betaler arbejdsmarkedsbidraget til staten, der bruger pengene på eksempelvis offentlige ydelser til folk uden arbejde.

Størstedelen af ungarbejderne har dog familie i ryggen eller mulighed for at finde et nyt fritidsjob, hvis de skulle blive fyret, og truslen om arbejdsløshed er derfor ikke ligeså aktuel for dem som for voksne, siger Sólbjørg Jakobsen.

- Så der er en urimelighed i, at unge, der ikke kan bruges vores arbejdsløshedsdagpenge, skal betale til det, siger hun.

Liberal Alliance anerkender, at den samme logik ikke kan bruges om voksne i arbejde, og der er derfor ingen planer i partiet om at fjerne arbejdsmarkedsbidraget for andre end unge under 18.

Partiets udspil vil også fjerne sikkerhedsmæssige barrierer for, hvad ungarbejdere må udføre på deres arbejdsplads.

Sólbjørg Jakobsen fremhæver, at en 15-årig i dag ikke må sidde på en gulvvaskemaskine, men gerne køre hjem fra arbejdet på sin knallert.

- Der er nogle regler, der er lidt overbeskyttende, og vi kan høre fra brancherne, at det er lidt for ekstremt, siger hun.

Partiet foreslår derfor at fjerne det såkaldte Bilag 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelser om unges arbejde, så unge kan arbejde med ”ufarlige maskiner”, så længe der foretages en risikovurdering.

Regelsættet i Bilag 1 sikrer blandt andet, at unge under 18 år ikke arbejder med maskiner, der har ”hurtigtgående skærende værktøjer”, ”farlige stempellignende bevægelser” eller ”åbne valser”.

Spørgsmål: Mener I, at det skal være tilladt for unge under 18?

- Det vil være meget forskelligt. For nogle gange må man ikke engang arbejde tæt på, selv om man ikke kan røre maskinen. Så jeg synes, vi skal være forsigtige med, at man politisk laver strenge regler, siger Sólbjørg Jakobsen.

Spørgsmål: Men hvis man forholder sig specifikt til maskiner med hurtiggående skærende værktøjer, hvad synes du så selv?

- Det, der nævnes der, er noget, der lyder til, at der kan være en risiko ved. Så det skal ikke ses, som at alt skal være tilladt. Der er sikkerhedsmæssige hensyn, og det er derfor, arbejdsmiljøreglerne er der.

Sólbjørg Jakobsen understreger, at der skal foretages risikovurderinger, der skal sikre, at de unge arbejder under sikkerhedsmæssigt forsvarlige rammer.

Partiet har endnu ikke overblik over, hvem der skal foretage de vurderinger.

/ritzau/

  • Sólbjørg Jakobsen
    Solbjórg Jakobsen vil også fjerne barrierer for, hvilke maskiner ungarbejdere må arbejde med. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik