Annonce
Politik

LA vil i regering men Vanopslagh afviser at kalde sig statsministerkandidat

Liberal Alliance holder landsmøde i Tivoli Congress Center i København. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Alex Vanopslagh afviser at forholde sig til, om han er statsministerkandidat trods medvind i meningsmålinger.

Liberal Alliance vil gerne være et "regeringsbærende parti". Men partileder Alex Vanopslagh afviser at stille op som statsministerkandidat, selv om partiet i meningsmålinger er det største borgerlige parti.

Partiet holder lørdag landsmøde i Tivoli Congress Center i København, hvor medierne især vil have svar på, hvorfor han ikke toner rent flag og stiller op som statsministerkandidat forud for valget, så vælgerne ved, hvad de skal forholde sig til

- Hele den statsministersnak, der bliver pisket en stemning op om, er på baggrund af et øjebliksbillede i meningsmålingerne, siger Vanopslagh til pressen efter sin landsmødetale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den kom han ind på, at partiet igen er klar til at blive et "regeringsbærende parti". Partiet sad for første gang i regering fra 2016-2019, men det efterlod partiet i stumper og stykker, da ultimative krav om topskattelettelser havde fyldt meget.

Siden trådte Alex Vanopslagh til, partiet har rejst sig og oplevede i 2022 det bedste valg nogensinde. Partiet har oplevet massiv medvind i meningsmålingerne. Derfor er det naturligt at tale om, hvem blå bloks statsministerkandidat er.

Men meget kan ændre sig ifølge Vanopslagh.

- Da vi havde landsmøde for to år siden, lå vi under spærregrænsen. Det kan være, vi er under spærregrænsen inden næste valg, og ikke er det største parti i målingerne. Så det er ikke det, jeg lader mine ambitioner styre af.

- Vi fik ved sidste valg i konkrete mandater det bedste valg i partiets historie. Og det gør, at vi sætter nogle mere ambitiøse mål for, hvilken rolle Liberal Alliance kan spille i den forhåbentlig næste borgerligt ledet regering, siger han.

Venstre-veteranen Claus Hjort Frederiksen har forsøgt at kåre Vanopslagh som blå bloks indlysende statsministerkandidat, men Vanopslagh har afvist at svare på det.

Vanopslagh udelukkede i sin tale ikke nogle scenarier for en eventuel blå regering.

- Det kan også være en ny midterregering, hvor der er blå partier, og hvor der er nogle midterpartier, som Radikale og Moderaterne. Og måske røde partier - som Venstre, sagde partilederen med henvisning til, at Venstre er gået i regering med Socialdemokratiet.

Han kommer heller ikke ind på, hvem der er partiets foretrukne statsministerkandidat, hvis det ikke er ham selv.

/ritzau/

  • Liberal Alliance holder landsmøde
    Liberal Alliance holder landsmøde i Tivoli Congress Center i København. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik