16 måneder efter EU-Kommissionen lancerede lobbyregister, har kun 2100 virksomheder ladet sig registrere. Registrering skal være obligatorisk, siger professor.
Gennemsigtighed, åbenhed og demokrati. EU-Kommissionen er ikke bange for at finde det prangende ordforråd frem, når den skal beskrive sit eget lobbyregister.
16 måneder efter at kommissionen lancerede registreret, der skal give borgerne mulighed for at følge med i, hvem der forsøger at præge de europæiske institutioners beslutninger, lancerer den nu også i en onlineversion.
Men så længe registret er frivilligt opnår man ikke fuld gennemsigtighed, vurderer Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
- Det kan da godt være, at det skaber lidt mere åbenhed. Men så længe det ikke er obligatorisk, så fungerer det langt fra optimalt. Dem der virkelig har meget på spil, de lader sig sjældent registrere frivilligt, siger han.
I USA dikterer loven, at lobbyister skal lade sig registrere. Sådan burde det også være i Europa, mener Peter Nedergaard.
- Det har vist sig at være et ganske effektivt system. Det får jo konsekvenser, hvis man ikke melder sig frivilligt, siger han.
For at blive optaget i registret, skal lobbyisterne blandt andet opgive deres formål, netværk samt oplyse, hvem der finansierer deres aktiviteter. Det er der foreløbig 2106, der har gjort. Men med et samlet anslået antal af lobbyister på mellem 15.000 og 25.000, er der stadig lang vej til fuld åbenhed.
/ritzau/