Annonce
Politik

Liberal Alliance vil have bindende bureaukratilov

Liberal Alliance vil have antallet af administrativt ansatte i staten tilbage til niveauet i 2018 inden 2030, hvilket ifølge Liberal Alliance vil betyde 15.576 færre ansatte. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Antallet af administrativt ansatte i staten skal ned, og så skal der være færre ord i lovgivningen, mener LA.

Står det til Liberal Alliance, så skal der indføres en bindende bureaukratilov, som blandt andet skal reducere antallet af administrativt ansatte og reducere i omfanget af dansk lovgivning.

Det fremgår af partiets udspil "Danmark har brug for en bindende bureaukratilov".

Partiet vil have antallet af administrativt ansatte i staten tilbage til niveauet i 2018 inden 2030, hvilket ifølge Liberal Alliance vil betyde 15.576 færre ansatte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så skal der skæres omkring tre millioner ord ud af dansk lovgivning, da den ifølge Liberal Alliance er blevet alt for omfangsrig. Reduktionen af ord skal gøre det lettere for borgere og virksomheder at navigere i de regler, de er underlagt.

Ifølge partiet er antallet af ord i den danske lovgivning steget med 163 procent i årene 1989 til 2021.

- Må man bygge et skur i sin have? Må man betale kokken til en fest, man holder, i kontanter? Må man flage med et udenlandsk flag i sit sommerhus? Må man putte en pose nikotin ind under læben, hvis den har en smag af agurk?, lyder det fra partiformand Alex Vanopslagh (LA) på partiets landsmøde lørdag.

- Bare rolig - du kan få svarene på alle disse gode spørgsmål blandt de 19 millioner ord, som vores lovgivning samlet fylder, siger partiformanden i sin tale, hvor blandt andet bureaukrati fyldte.

Og så skal man skæve til den canadiske provins British Columbia og lave en regelmodel a la den, man har der. Her er grundreglen en regel ind - to regler ud - altså hver gang der bliver vedtaget en ny regel, skal to gamle ud.

Ifølge udspillet har modellen betydet, at British Columbia i løbet af en treårig periode - fra 2001 til 2004 - fik reduceret antallet af regler med 40 procent. Og at det siden hen er faldet yderligere 15 procent.

Som fjerde - og sidste - del af forslaget, skal de administrative omkostninger for virksomheder ned. Ifølge Liberal Alliance udgør de administrative omkostninger omkring 30 milliarder kroner årligt.

Og sådan skal det forblive, selv om der er blevet indført et nyt bæredygtighedsdirektiv, som partiet forventer, vil øge omkostningerne med seks milliarder kroner.

Holdes de administrative omkostninger på 30 milliarder kroner, vil det altså svare til en reduktion på seks milliarder kroner i 2030.

Bureaukratiloven skal fungere lige som klimaloven, hvori der er bindende mål om reduktioner.

/ritzau/

  • Liberal Alliance holder landsmøde
    Liberal Alliance vil have antallet af administrativt ansatte i staten tilbage til niveauet i 2018 inden 2030, hvilket ifølge Liberal Alliance vil betyde 15.576 færre ansatte. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik