Annonce
Politik

Lidegaard: Pengeministerier er stopklods for grøn handling

Politisk leder hos De Radikale Martin Lidegaard kritiserer i sin bog "Generationskontrakten" Finansministeriets regnemetoder. Han ønsker, at klimaet bliver taget seriøst. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Radikal leder kritiserer regnemetoderne i Finansministeriet og Skatteministeriet i forbindelse med landsmøde.

De økonomiske ministerier skal vende den finanspolitiske tankegang på hovedet, hvis vi skal løse klimakrisen.

Det er De Radikales politiske leder Martin Lidegaards erfaring fra sin tid som klimaminister og som parlamentarisk grundlag for S-regeringen efter det, der ofte betegnes som klimavalget i 2019.

- Som vi forstår finanspolitik i dag, og som der bliver regnet i de økonomiske ministerier, er alle udgifter omkostninger. Der er ikke forskel på, om man bruger dem på ældreomsorg eller til at investere i vindmøller, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lidegaard har dedikeret et kapitel i sin nye bog "Generationskontrakten" til det, han kalder "den sorte boks": Finansministeriet og Skatteministeriet.

Bogen er udkommet få dage før partiets landsmøde, der indledes lørdag.

De to pengeministerier skal nikke godkendende til klimatiltag, inden en regering kan vedtage dem. En ifølge Lidegaard "dræbende centralisering".

Han har set det udmønte sig, når det kommer til udbygning af vedvarende energi. At vindmøller har været set som en omkostning.

Politisk leder hos De Radikale Martin Lidegaard vil have en ny, klimavenlig retning for ministerier. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Martin Lidegaard føler sig overbevist om, at det er årsagen til, at det er svært for staten at kompensere kommuner og naboer til vindmøller og solceller.

Ligeledes har det taget årevis at få tilladt en afgiftslempelse på brugen af overskudsvarme i energisektoren, fordi det ifølge Martin Lidegaard strider mod de gængse opfattelser af afgiftsbrug.

Et andet eksempel på debatten kan findes i Klimarådets seneste statusrapport. Her kritiserer det uafhængige ekspertorgan Skatteministeriets beregninger bag CO2-afgiften for industrien.

Der er brugt en for generel metode. Den tillægger cementindustri og gartnerier samme produktionsnedgang ved en afgift, selv om der er væsentlige forskelle på de to industrier.

Kritikken lyder, at Skatteministeriet regner med, at afgiften påvirker Aalborg Portlands produktion mere, end tilfældet er. Og at klimapolitikken derfor anrettes forkert.

Ifølge RUC-professor Bent Greve, ekspert i offentlig forvaltning, er der en skævhed i den måde, ministerierne regner på.

- På den ene side er det rigtigt, at når man skal træffe langsigtede beslutninger, så er man nødt til at vurdere både, hvad er udgifterne her og nu, og hvad er fordelene på længere sigt, siger Greve.

Han nævner energibesparelser som eksempel. Det er en udgift nu, men fordelene ved reduceret CO2-udslip og ved lavere udgifter skal man også beregne, påpeger han.

- Så på den måde er jeg sådan set enig i kritikken.

- Når det så er sagt, så er vi tilbage ved, at der er en eller anden samlet mængde udgifter, man kan afholde, siger han.

/ritzau/

  • Radikale Venstre
    Politisk leder hos De Radikale Martin Lidegaard kritiserer i sin bog "Generationskontrakten" Finansministeriets regnemetoder. Han ønsker, at klimaet bliver taget seriøst. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
  • Radikale Venstre afholder sommergruppe-pressemøde
    Politisk leder hos De Radikale Martin Lidegaard vil have en ny, klimavenlig retning for ministerier. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde