Annonce
Politik

Lidegaard vil gøre fremtidens folkepension til opsparing

Politisk leder Martin Lidegaard har med ny bog lagt "et fundament" for sit lederskab af De Radikale. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
En universel opsparingsbaseret pension vil være mere retfærdig end det nuværende system, mener radikal leder.

Det skabte røre under valgkampen sidste år, da flere medier kunne beskrive, at Moderaterne i partiets politiske program ser fremtidens pensionssystem som opsparingsbaseret frem for en social ydelse.

Men idéen om en markant ændring af folkepensionen står Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen ikke alene med. Også i toppen af De Radikale gror den.

I sin nye bog, "Generationskontrakten", skriver De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, at "en vision for en ny folkepension kan være, at vi alle obligatorisk skal spare op til vores egen folkepension, ligesom de fleste i dag sparer op til deres arbejdsmarkedspension".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det vil kræve, at staten samtidig gav alle, også dem uden for arbejdsmarkedet, en økonomisk mulighed for at lave den opsparing, enten gennem et direkte tilskud eller ved et skattefradrag, så folkepensionen stadig forbliver en universel ydelse, skriver Martin Lidegaard videre.

Det er et "long shot" at gennemføre politisk, erkender han i et interview om den nye bog.

Men diskussionen er nødvendig, mener Martin Lidegaard.

- Folkepensionen, som den er i dag, hører lidt industrisamfundet til. Hvor alle havde en arbejdsplads, der mindede om hinanden, og hvor det gav mening at sige, at når man er 67 år, så går alle af.

Martin Lidegaard mener, at folkepensionen i dag "er for lav til dem, der kun har folkepensionen, og for høj til dem, der også har arbejdsmarkedspension og andet".

- Jeg tror, at vi kan lave en ny, bedre og mere socialt afbalanceret folkepension, hvis vi i stedet for at finansiere den over vores skattebillet gav alle – også dem, der står uden for arbejdsmarkedet – mulighed for at spare op til sig selv og derfor også give alle mulighed for selv at bestemme deres pensionsalder.

- Hvis vi laver det her system, tror jeg, at vi også vil kunne give en bedre folkepension til dem, der i dag får den laveste ydelse, siger han.

Der er flere ubesvarede spørgsmål, i forhold til hvordan det ville skulle implementeres og finansieres, slår Martin Lidegaard fast. Og det nye system vil som minimum tage 25 år at få indført, lyder det.

Han ser gerne, debatten starter ved, at der nedsættes en pensionskommission.

- Det her er noget, der kræver en lang modningsproces og mange beregninger.

Det nye system er ikke en afskaffelse af folkepensionen ifølge den radikale leder, der dog anerkender, at det er noget helt andet end folkepensionen i dag.

- Det er det. Det lægger jeg ikke skjul på. Men den er universel. Det er afgørende, siger Martin Lidegaard.

Hans nye bog har været undervejs siden starten af året - kort efter at De Radikale valgte ikke at gå med i den nuværende regering.

- Den her bog er født ud af et åbenlyst behov for at lave et klart defineret politisk projekt for Det Radikale Venstre og for mig selv som leder af partiet.

Det politiske projekt handler om at "give et bedre Danmark videre" til de næste generationer.

- På den ene side er vi et af de rigeste lande i verden, og min generation af danskere er nok den rigeste og lykkeligste, der nogensinde har eksisteret på kloden – i mærkelig kontrast til, at vi så samtidig måske bliver den første generation, der ikke giver et bedre samfund videre til vores børn, siger Martin Lidegaard.

Bogen "Generationskontrakten" udkommer 12. september ved forlaget Lindhardt og Ringhof.

/ritzau/

  • Forsvarsministeren holder doorstep om Elbit-redegørelse
    Politisk leder Martin Lidegaard har med ny bog lagt "et fundament" for sit lederskab af De Radikale. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik