Annonce
Politik

Løkke før valget: Der er 5000 job i boligjobordning

Lars Løkkes Rasmussens egen skatteminister tror efter valget ikke på, at der er 5000 job i boligjobordning.

Før valget kunne vælgerne flere gange høre Lars Løkke Rasmussen (V) beskylde SR-regeringen for at nedlægge 5000 arbejdspladser med beslutningen om at afskaffe boligjobordningen.

Men det tal har ikke meget med virkeligheden at gøre, erkender V-regeringen nu.

På et samråd tirsdag fastslår skatteminister Karsten Laurtizen (V), at der er mangler ved tallet, som stammer fra Dansk Byggeri.

Problemet er, at Dansk Byggeri ikke tager højde for, at når danskerne eksempelvis bruger penge på nye vinduer under boligjobordningen, så er der måske ikke længere råd til familieturen i vandland. Med andre ord koster støtten til byggeriet job i andre sektorer.

Alligevel mener Karsten Lauritzen ikke, at der er grund til at kritisere Lars Løkke Rasmussen og Venstre for at bruge tallet 5000 før valget:

- Dansk Byggeri har vurderet, at effekten var 5000 job. I Venstre har vi gjort opmærksom på det skøn, fordi vi er store tilhængere af boligjobordningen. Men at henvise til, at nogen mener noget, er ikke det samme som at lægge det til grund, siger Karsten Lauritzen.

Lars Løkke Rasmussen og andre medlemmer af Venstre har dog flere gange udtalt sig på en måde, så det var svært for vælgerne at afkode, at tallet kom fra Dansk Byggeri og byggede på et usikkert skøn.

Da Lars Løkke Rasmussen i maj 2014 mødte op i Finansministeriet for at forhandle vækstplan med daværende finansminister Bjarne Corydon (S), var kritikken af regeringen hård. Løkke sagde blandt andet:

- Regeringens udspil er ikke særlig ambitiøst. Det, vi ved med sikkerhed, er, at regeringens udspil fjerner 5000 arbejdspladser, fordi man skrotter boligjobordningen, så det skal vi have gjort noget ved, sagde Lars Løkke Rasmussen forud for forhandlingerne.

Også i Folketingets spørgetime har Lars Løkke Rasmussen brugt tallet. Det skete blandt andet, da han i november 2014 kritiserede SR-regeringens finanslov for ikke at skabe private job:

- Hvor er de nye private arbejdspladser i finansloven? Hvad bliver der af de 5000 arbejdspladser, der knytter sig til boligjobordningen. Hvor er de 2000 private arbejdspladser, der kunne ligge i, at vi fik liberaliseret vores landbrugspolitik?, lød det dengang fra Lars Løkke Rasmussen.

Også Venstres daværende finansordfører brugte tallet, da han i 2014 kritiserede regeringens vækstplan for kun at give 1500 job:

- Jeg kan godt forstå, at regeringen ikke ville oplyse, hvor mange job der er, da de fremlagde udspillet. 1500 arbejdspladser er meget, meget lidt. Især når de ikke vil lade boligjobordningen fortsætte. Den giver 5000 arbejdspladser, lød det fra Peter Christensen.

Finansministeriet og Skatteministeriet har tidligere vurderet, at ordningen gav omkring 1000 job i 2013 og 1500 job i 2014. Det var dog vel at mærke i år, hvor den økonomiske krise øgede behovet for at støtte byggeriet.

Nu er byggeriet ude af krisen, og Karsten Lauritzen erkender, at der ikke længere er nogen konjunkturmæssige årsager til at beholde boligjobordningen.

Han kan i dag ikke at sætte et tal på, hvor mange job der er i ordningen.

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid