Annonce
Politik

Løkke og ministerium blander sig i Vestas-sag om russiske vindmøller

Vestas er havnet i problemer med finsk energiselskab. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Vestas skulle have bygget vindmølleparker for finsk energiselskab i Rusland. Det satte krigen en stopper for.

Udenrigsministeriet og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har involveret sig i en sag mellem vindmølleproducenten Vestas og det finske energiselskab Fortum.

Det skriver DR.

Sagen drejer sig om fire vindmølleparker, som Vestas skulle have bygget i Rusland for Fortum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men efter den russiske invasion af Ukraine har Vestas trukket sig fra det russiske marked. Desuden gør EU-sanktioner ifølge Vestas, at kontrakten mellem Vestas og Fortum ikke ville kunne overholdes.

De to parter er endt i en voldgift, som kan koste Vestas 1,5 milliarder kroner.

Løkke har ikke selv udtalt sig til DR, men Udenrigsministeriet bekræfter over for DR, at det er en sag, man kender og har taget op med finnerne.

- På anmodning fra Vestas har Udenrigsministeriet taget sagen op med de finske myndigheder gennem alle relevante kanaler. Ambassadøren har flere gange drøftet sagen med de finske myndigheder på højt niveau. Ligesom udenrigsministeren har rejst sagen på ministerniveau.

Læs DRs artikel her

- Fra finsk side har man svaret, at man ser det som en sag mellem to virksomheder, der skal løses efter vilkårene i kontrakten mellem dem, oplyser Udenrigsministeriet til DR.

Aftalen om vindmøllerne blev indgået mellem Vestas og Fortum, der er ejet af den finske stat, i september 2021. Altså før krigen i Ukraine begyndte i februar 2022.

De Radikales leder, Martin Lidegaard, der også er tidligere udenrigsminister, siger til DR, at han håber på, at regeringerne i Danmark og Finland kan finde en løsning.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mener, at den finske stat bør stoppe sagsanlægget. Han tilføjer, at enten Løkke eller statsminister Mette Frederiksen (S) bør tage fat i finnerne igen.

Fortum har ikke ønsket at stille op til et interview med DR. Men Fortum skriver blandt andet i en skriftlig kommentar, at de er uenige i Vestas' fremstilling af sagen.

/ritzau/

  • Illustration shows Vestas logo
    Vestas er havnet i problemer med finsk energiselskab. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik