Annonce
Politik

Løkke Rasmussen: Vi overvejer indgreb efter angreb i Det Røde Hav

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger lørdag aften, at man fra dansk side er ved at undersøge, hvordan Danmark bedst kan bidrage til at forbedre den maritime sikkerhed i Det Røde Hav. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Houthi-oprørere siger, at de med Oman som mægler taler med internationale parter efter at have angrebet skibe.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at Danmark sammen med allierede lande overvejer indgreb i Det Røde Hav, som vil beskytte den civile skibsfart.

Mærsk og andre internationale rederier har stoppet sejladsen i Det Røde Hav, efter at deres skibe er blevet angrebet af houthi-oprørerne i Yemen.

- Sikkerhedssituationen i Det Røde Hav med de fortsatte angreb på civil skibsfart er meget bekymrende og helt uholdbar, lyder det i en erklæring lørdag aften fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Angrebene truer vores søfolk, den maritime sikkerhed og international handel. Sammen med allierede og ligesindede lande overvejer vi tiltag, der kan forbedre den maritime sikkerhed i området, og fra dansk side er vi ved at undersøge, hvordan vi bedst kan bidrage konkret, siger han.

Houthierne, der støttes af Iran, har i dagevis angrebet en række skibe, heriblandt et fartøj fra Mærsk torsdag. Det har fået det danske rederi og flere andre store skibsoperatører til at indstille sejladsen i Det Røde Hav.

En talsmand for houthierne i Yemen siger lørdag, at de med Oman som mægler deltager i forhandlinger med "international parter" om houthiernes operationer i Det Røde Hav.

Men det er ikke oplyst, hvilke parter der deltager i forhandlingerne.

Talsmanden, Mohamed Abdel-Salam, gentager ifølge Reuters, at houthierne fortsat vil angribe israelske skibe på vej til Israel.

Det vil blive ved, indtil de israelske angreb på Gaza stopper, siger han.

Ethvert "ægte skridt" til at gøre noget ved den humanitære krise i den palæstinensiske enklave, nemlig at sende mad og medicin ind, "vil bidrage til at reducere optrapningen", konstaterer han.

USA's militære kommando, Centcom, lørdag oplyser, at en amerikansk destroyer har skudt 14 droner ned i Det Røde Hav. De var opsendt af houthi-oprørerne i Yemen.

I den seneste uges tid har der stort set dagligt været angreb mod skibe ved det smalle stræde Bab Al-mandab, der forbinder Det Røde Hav med Adenbugten.

Langt størstedelen af skibene i Det Røde Hav skal passere Suezkanalen, der er en af verdens vigtigste transportveje.

/ritzau/

  • Doorstep om skattereform
    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger lørdag aften, at man fra dansk side er ved at undersøge, hvordan Danmark bedst kan bidrage til at forbedre den maritime sikkerhed i Det Røde Hav. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik