Annonce
Politik

Loft erkender: Svar til Ombudsmanden var upræcis

Tidligere departementschef Peter Loft forsvarer sig onsdag i Skattesagskommissionen mod beskyldninger om, at han har forsøgt at vildlede Folketingets Ombudsmand.

Det skulle angiveligt være sket for at skjule, hvor meget han selv, daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og embedsmændene i Skatteministeriet blandede sig i Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag.

Loft afviser, at han har vildledt Ombudsmanden, men han erkender nu, at dele af ministeriets svar til Ombudsmanden omkring skattesagen ikke var "nogen helt præcis beskrivelse".

Det drejer sig om formuleringer i aktlisten til skattesagen, som Ombudsmanden havde bedt om.

Her blev det faktum, at Peter Loft blandt andet havde givet håndskrevne formuleringer om Thorning-parrets "familiemæssige forhold" til sagsbehandlerne, omformuleret til, at der havde været "drøftelser med departementschefen" (Loft, red.).

Kommissionens udspørger: Det burde vel have stået, som det oprindeligt gjorde?

- Det er rigtig nok, at det er ikke nogen helt præcis beskrivelse. Jeg kiggede svaret igennem, men ikke med den tættekam, du beskriver der, siger Peter Loft.

Tidligere onsdag fortalte Peter Loft, at man i Skatteministeriet ikke ønskede, at pressen skulle skrive om Thornings skattesag i efteråret 2010.

Og slet ikke at fokus skulle rettes mod, om skatteminister Troels Lund Poulsen var indblandet i skattesagen.

Det var ifølge Peter Loft forklaringen på, at hans embedsmænd i en redegørelse til Folketingets Ombudsmand nedtonede, hvor tæt Skatteministeriet havde fulgt med i Thornings skattesag.

- Målet er at undgå en genåbning i pressen af sagen. Vi har ikke noget specielt ønske om at få genskabt den sag i pressen - også af hensyn til skatteyder (statsministerparret, red.).

Det har påkaldt sig stor opmærksomhed, at Peter Loft ønskede at få sit eget navn fjernet fra aktlisten i skattesagen, som skulle sendes til Ombudsmanden. Det var der en bestemt grund til:

- Det kunne hjælpe journalisten ved at fremhæve mit navn.

- Det er at servere det (ministeriets involvering, red.) på et sølvfad, siger Peter Loft.

Han understreger dog samtidig over for kommissionen, at han intet som helst ønske har haft om at skjule oplysninger for Ombudsmanden.

- Havde jeg haft det, havde jeg nok ikke nævnt for ham, at vi holdt et antal møder med Skat København undervejs i sagen, siger Peter Loft.

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand