Annonce
Politik

Manglende dansk klimapolitik truer international førerposition

Danmarks position på international rangliste kan bruges til at inspirere internationalt, men det kræver mere handling nationalt, siger Greenpeace. Foto: Ali Haider/Ritzau Scanpix
Danmark er øverst på listen over verdens landes klimapolitik, selv om dansk klimahandling står for stille.

Siden Folketingsvalget i 2022 har dansk klimapolitik stået så stille, at den danske position som internationalt foregangsland udfordres.

Det er tilfældet, selv om Danmark stadig ligger øverst på listen over verdens lande med mest ambitiøs klimapolitik.

Det bemærker tre internationale klimatænketanke og ngo’er i den årlige rangliste over verdens landes klimapolitik, Climate Change Performance Index, som nu præsenteres for 19. gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For første gang er der ikke noget land, der rangerer under kategorien ”høj” i klimapolitik i undersøgelsen. Selv ikke lande med en ”relativt ambitiøs” klimapolitik.

- Såsom Danmark, hvor klimahandling næsten er sat på pause siden det nationale valg, siger professor Niklas Höhne fra den tyske tænketank New Climate Institute i en pressemeddelelse med henvisning til Folketingsvalget i efteråret 2022.

- Dette truer de nationale klimamål for 2025 og 2030.

Sammen med den internationale NGO-sammenslutning CAN International og NGO’en Germanwatch finder de, at ingen landes klimapolitik er på linje med Parisaftalens mål om 1,5 graders temperaturstigning.

Derfor er de øverste tre pladser på ranglisten tomme. På fjerdepladsen kommer Danmark, som derfor ligger forrest.

Verdens klimapolitik er i en umiddelbart modstridende udvikling, påpeger Niklas Höhne.

På den ene side vokser den vedvarende energi markant, og regeringer opdaterer løbende deres mål for vedvarende energi.

På den anden side laves der generelt mindre klimapolitik.

Danmarks placering på ranglisten kan bruges til at presse på internationalt, siger Helene Hagel, klimapolitisk leder fra Greenpeace.

-Det er godt, fordi jeg og vi i Greenpeace også bruger Danmark aktivt internationalt som primus motor i at få stoppet ny olie- og gasjagt. Her gør vi et godt stykke arbejde.

Ranglistens kommentar om manglende national klimahandling er dog yderst væsentlig, påpeger hun.

- Vi er langt fra gode nok nationalt. Vi er ikke ved at nå vores mål, og vi er slet ikke kommet i gang med at omstille for eksempel landbruget. Derfor er det også vigtigt at bide mærke i, at vi i år får kritik for slet ikke at have lavet klimapolitik siden valget.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), forventer, at ranglistens placering kan bruges i de afgørende forhandlinger på klimatopmødet COP28.

- Det giver mere troværdighed, når vi skal sidde overfor lande, som vi gerne vil have til at gøre mere, at vi selv er blandt dem, der går forrest, siger han.

Han anerkender dog også ranglistens kritiske præmis, at dansk klimapolitik mangler yderligere handling.

- Det er klart, at vi har en del ting, vi har lovet, vi skal gøre, og som vi kommer til at skulle levere på, herunder mere specifikt landbrugssektoren.

- Så den kritik kan vi sådan set godt forstå, for vi er selv enige i, at der skal ske mere.

Hos den nationale klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) er reaktionen glæde over, at Danmarks omstilling anerkendes.

Han understreger dog også, at der skal ske mere.

- Vi rykker tættere og tættere på at indfri vores nationale klimamål, men vi har stadig en stor opgave foran os, siger han i en udtalelse.

/ritzau/

  • COP28
    Danmarks position på international rangliste kan bruges til at inspirere internationalt, men det kræver mere handling nationalt, siger Greenpeace. Foto: Ali Haider/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik