En for stor del af folkeskolens penge bruges på specialundervisning.
Det siger statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med åbningen af Folketinget.
Her varsler hun en ny indretning af folkeskolen, hvor hun samtidig betoner, at der aldrig tidligere er brugt flere penge end nu.
Det beviser i hendes optik, at løsningen på problemer ikke altid er at sende flere penge.
Der skal også omstruktureres hos modtageren, for at problemerne kan løses.
- Vi går ind i en folkeskoletid. Her kommer vi til at forholde os til det specialiserede område, siger Mette Frederiksen.
- En meget lille del af eleverne forbruger en stadig større del af det samlede budget, og det er uholdbart, fordi de fleste børn går i en normal folkeskole, og der skal de fleste penge bruges.
Statsministerens udtalelser taler ind i en analyse, som Kommunernes Landsforening udgav i slutningen af september.
Mere end en fjerdedel af folkeskolens penge går nu til de 6,5 procent af eleverne, eller godt 34.000 børn, der er i et specialtilbud, skrev Politiken om analysen.
Det tal er steget. I 2015 var det 4,7 procent af eleverne, der var i et specialtilbud.
I 2016 gik 20 procent af udgifterne til specialområdet mod 26 procent i 2022.
Det kan udhule det almene skoletilbud, sagde Morten Mandøe, direktør og cheføkonom i KL, til Politiken:
- Hvis man har et budget til skoleområdet med en given størrelse, og flere og flere elever skal i specialtilbud, der kræver helt særlige foranstaltninger og dermed er meget dyrere, så er man nødt til at prioritere de ressourcer fra den almindelige folkeskole.
Tirsdag vil Mette Frederiksen ikke uddybe, om hun vil afsætte flere midler til at modvirke udhulingen af den almene undervisning, eller hvordan regeringen konkret vil vende udviklingen.
/ritzau/
-
Mette Frederiksen mener, at specialundervisning trækker for mange midler fra almen undervisning i folkeskolen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
