Annonce
Politik

Mette Frederiksen fordømmer Irans angreb på Israel

Statsminister Mette Frederiksen (S) følger situationen i Mellemøsten med "stor bekymring", skriver hun på X. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Danskere i regionen bør holde øje med Udenrigsministeriets anbefalinger, lyder det fra statsministeren.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fordømmer "på det kraftigste Irans voldsomme angreb på Israel".

Det skriver Statsministeriet på X.

- Dette skaber risiko for større konflikt i Mellemøsten. Mine tanker er hos de mange, som natten igennem har frygtet for deres sikkerhed, lyder det fra den danske statsminister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danskere, som befinder sig i regionen, bør ifølge Mette Frederiksen holde øje med Udenrigsministeriets anbefalinger.

- Vi følger med stor bekymring situationen, lyder det.

Fredag aften skrev Udenrigsministeriet på sin hjemmeside, at der var forhøjet risiko for militær eskalering og angreb mod Israel. Situationen blev beskrevet som "uforudsigelig".

Udenrigsministeriet fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser til Israel, mens alle rejser frarådes til grænseområder til Gaza, Libanon og Syrien.

Lørdag skrev Udenrigsministeriets Borgerservice, at der også i Libanon og Iran er forhøjet risiko for militær eskalering.

Alle rejser til både Iran og Libanon frarådes.

Irans Revolutionsgarde sendte lørdag aften droner og missiler afsted mod Israel for at gengælde et angreb på et iransk konsulat i Syrien, som Iran mener, at Israel står bag.

Angrebet skete, efter at der i flere dage havde været forlydender om, at et iransk angreb på Israel var på vej.

Israels militær har søndag morgen dansk tid meldt ud, at Iran har affyret over 300 droner og missiler.

Ifølge militæret er 99 procent af disse blevet afværget, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har fordømt angrebet.

- Jeg opfordrer alle til tilbageholdenhed og til at deeskalere situationen. Irans destabiliserende rolle i Mellemøsten er uacceptabel - og det samme er dette angreb, skrev han på X kort efter midnat natten til søndag.

- Danmark vil fortsætte med at arbejde for en stabilisering af regionen sammen med vores allierede, lyder det videre.

Iran har søndag morgen advaret Israel mod at gengælde nattens angreb.

- Vores modsvar vil være meget større end nattens militæraktion, hvis Israel gør gengæld mod Iran, siger stabschefen for Irans væbnede styrker, Mohammad Bagheri, til iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

  • Regionernes politiske topmøde
    Statsminister Mette Frederiksen (S) følger situationen i Mellemøsten med "stor bekymring", skriver hun på X. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste