Minister afviser at gå enegang i EU for ukrainske flygtninges ophold

Fordrevne ukrainere i Danmark skal hjem igen, når freden atter indfinder sig i deres hjemland.

Sådan lyder budskabet fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

Det er, til trods for at halvdelen af ukrainerne ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet ønsker at blive her, selv når krigen slutter, skriver Politiken fredag.

- Det synspunkt ændrer vi ikke på. Vi arbejder med midlertidighed i flygtningesammenhæng, og det er uanset, hvor folk kommer fra, siger ministeren.

- Hvis vi går enegang og laver vores egen lovgivning, som er ude af trit med EU, så risikerer vi at få en meget stor tilstrømning af folk, der har et sikkert sted at være i forvejen.

Selv om ukrainerne "er tættere på os rent kulturelt end folk fra Mellemøsten", mener han, at de lever på en helt anden måde end danskerne.

- Der følger en integrationsopgave. Ukrainerne, der kommer til Danmark, skal også lære, at man ikke slår sine børn.

Derudover fremhæver han, at der har været et klart budskab fra ukrainsk side om, at landet gerne vil have, at folk tager hjem.

- Og det bliver vi nødt til at respektere, siger ministeren.

På grund af Danmarks milliardstore donationer til Ukraine er en fremtidig hjemsendelse ikke et udtryk for, at vi lader dem i stikken, siger ministeren.

- Vi har ikke noget at være pinlige over. Jeg håber, at ukrainerne er interesserede i at genopbygge deres eget land, som har brug for det.

Særloven, der blandt andet sikrer ukrainerne opholdstilladelse og adgang til arbejdsmarkedet uden om de almindelige asylregler, gælder frem til marts 2025.

Herefter vil de 30.278 ukrainere, der per 1. december var registrerede med bopæl i Danmark, eksempelvis skulle søge asyl, hvis de ønsker at blive.

Men ministeren hæfter sig ved, at de ukrainske flygtninge har mulighed for at blive i landet via andre ordninger.

Eksempelvis gælder det, at man har mulighed for at søge ophold gennem en erhvervsordning, hvis man tjener mere end 375.000 kroner om året, fremhæver han.

- Jeg synes, de (ukrainerne, red.) i rimelig vid udstrækning har mulighed for at blive, men vi kommer ikke til at lave en selvstændig åbning, hvor vi siger, at alle, der kommer fra Ukraine, kan blive i Danmark, siger Kaare Dybvad Bek.

Han er ikke enig i, at særloven, der har været med til at understøtte ukrainernes velkomst til Danmark, skaber en udfordring.

- Jeg er enig i, at sagsbehandlingen er gået hurtigere, men i forhold til vilkårene er det ikke anderledes end for folk, der kommer fra Syrien, siger han.

Undersøgelsen fra Københavns Universitet blev publiceret i starten af september. Den bygger på besvarelser fra knap 7000 voksne ukrainere, der har fået ophold i Danmark efter særloven.

Data er indsamlet fra februar til april 2023.

/ritzau/