Annonce
Politik

Ministerium stopper import af norsk olieholdigt spildevand

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har tirsdag meddelt, at der fremover skal være strammere regler til sagsbehandlingen af alle sager, der vedrører import af olieholdigt spildevand til Danmark. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To tilladelser til import af olieholdigt spildevand fra Norge er kendt ugyldige, oplyser Miljøministeriet.

Miljøministeriet stopper import af norsk olieholdigt spildevand i to konkrete sager.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at Miljøstyrelsen har truffet endelig afgørelse i to sager om import af spildevand med lavt olieindhold til virksomheden IWS, som tidligere hed RGS Nordic.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagerne er blevet genoptaget, efter at der tidligere kom en ny juridisk vurdering fra Miljøministeriet. Vurderingen gik imod tidligere vurderinger fra Miljøstyrelsen.

Afgørelsen slår fast, at der er tale om import med henblik på bortskaffelse og ikke nyttiggørelse. Og det er som udgangspunkt ikke tilladt. Derfor kan virksomheden ikke længere importere spildevand med lavt olieindhold ved brug af de nuværende tilladelser.

- Vi skal ikke belaste vores i forvejen pressede havmiljø endnu mere ved at importere andre landes spildevand, når det kan undgås, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

- Så det her er et skridt i den rigtige retning. Fremover skal Miljøstyrelsen anvende de nye, strammere regler til sagsbehandlingen af alle sager, der vedrører import af olieholdigt spildevand til Danmark.

Pressemeddelelse fra Miljøministeriet

- Det giver kort fortalt flere muligheder for at give afslag på at importere olieholdigt spildevand, siger Heunicke.

Olieholdigt spildevand sejles med tankskibe fra Norge til Slagelse Kommune, hvor RGS Nordic behandler det.

Her er det blevet afdækket, at virksomheden kan nyttiggøre to procent af spildevandet, mens resten ledes ud i Agersø Sund. Det har fået bred kritik for at ødelægge havmiljøet i området.

Praksissen har været tilladt, fordi Miljøstyrelsen har vurderet, at der var tale om nyttiggørelse af det olieholdige spildevand. De seneste måneder har embedsværket dog forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen i stedet har karakter af bortskaffelse.

Og det har det, er det nu vurderet. Det er ikke tilladt at importere affald til bortskaffelse i Danmark, medmindre afsenderlandet ikke selv har kapacitet til at behandle affaldet.

I Alternativet er man glad for afgørelsen.

- Det har taget sin tid, men det er selvfølgelig en kæmpestor og positiv nyhed, at importen nu får det rigtige navn og dermed også den rigtige behandling. Det er affald, som ifølge EU-reglerne ikke må dumpes i Danmark, siger politisk ordfører Sascha Faxe i en skriftlig kommentar.

Der er ros til Heunicke fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

- Vi er meget glade, og jeg vil gerne rose ministeren for at have gået så konkret ind i denne sag, som har stået på i mange år, og hvor vi tidligere har oplevet at få at vide, at der ikke var noget at gøre, og at det var fuldt lovligt.

- Det har vist sig ikke at være rigtigt. Nu bliver det her stoppet, og det er en afsindig god nyhed for det danske hav, siger Reumert Gjerding til Ritzau.

I en skriftlig kommentar udtaler Enhedslistens miljøordfører, Søren Egge Rasmussen, at der nu står "1-0 til havet over olieindustrien".

- Miljøaktivisterne har vundet en stor sejr i dag. I årevis har de råbt op om, at de her tilladelser burde være ulovlige, tilføjer han.

/ritzau/

  • Magnus Heunicke præsenterer klimatilpasningsprogram
    Miljøminister Magnus Heunicke (S) har tirsdag meddelt, at der fremover skal være strammere regler til sagsbehandlingen af alle sager, der vedrører import af olieholdigt spildevand til Danmark. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik