Annonce
Politik

Moderaterne vil hente sosu'er og sygeplejersker fra Indien

Moderaterne vil hente arbejdskraft til velfærdsområdet i lande uden for EU, som man har gjort i Tyskland, siger partiets politiske ordfører, Monika Rubin. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lars Løkkes parti, Moderaterne, vil hente arbejdskraft til velfærdsfagene fra Indien og Filippinerne.

Regeringspartiet Moderaterne vil undersøge muligheden for at uddanne social- og sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker i lande som Filippinerne og Indien for at løse manglen på arbejdskraft i velfærdsfagene.

Det fortæller partiets politiske ordfører, Monika Rubin, til Berlingske.

- For os handler det her om, at vi får italesat den arbejdskraftmangel, vi har. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at komme det i forkøbet, siger hun til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er i samarbejde med det pågældende land - som omfatter lande uden for EU - at uddannelserne skal etableres. De skal leve op til danske kvalifikationer og standarder.

Og nogen af de uddannede skal til Danmark og arbejde på lige vilkår med faggruppen i Danmark, mens en anden andel bliver i hjemlandet.

Berlingske har spurgt de andre regeringspartier i SVM-regeringen, Socialdemokratiet og Venstre, hvad de synes om forslaget.

Politisk ordfører og finansordfører i Socialdemokratiet Benny Engelbrecht vil først og fremmest se på de unge, skriver han til avisen.

Berlingskes artikel

Han svarer ikke på, hvad han synes om Moderaternes forslag, men skriver, at Socialdemokratiet vil fokusere på, "hvordan flere unge vælger de her meget vigtige uddannelser til, og hvordan dem, der allerede er i fagene, ikke vælger dem fra".

Venstres politiske ordfører, Torsten Schack Pedersen, fortæller avisen, at partiet har "brug for at blive klogere på, hvad der skal til for at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft i vores sundhedssektor".

Monika Rubin siger videre til Berlingske, at man ikke ved, hvor mange personer der kan rekrutteres med det nye forslag.

For "tallet skal formentlig tælles i hundreder eller tusinder for at batte", siger hun.

Forslaget fra Moderaterne er inspireret af Tyskland, hvor der er stor mangel på sygeplejersker. Ifølge ordføreren har man her lavet en samarbejdsaftale med Kenya og rekrutteret 3000 til faget.

En analyse, som DAMVAD Analytics har lavet for Danske Professionshøjskoler fra 2021 har vist, at der i 2030 kommer til at mangle 8000 sygeplejersker.

Finansministeriets tal fra sidste år viser, at der kommer til at mangle 17.000 medarbejdere på social- og sundhedsområdet.

/ritzau/

  • Statsrevisorerne holder pressemøde om Forsvarsministeriet
    Moderaterne vil hente arbejdskraft til velfærdsområdet i lande uden for EU, som man har gjort i Tyskland, siger partiets politiske ordfører, Monika Rubin. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Annonce
Annonce
Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Nykøbing

Nedlægger hendes stilling: Bente fyret efter 17 år

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Lolland

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Annonce
Annonce
112

135 taget i fartkontroller

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Indland

Banker finder fejl i 20.000 gældssager

Sport

NFH-spiller gravid

Guldborgsund

Jubler over Michelin-stjerne: Håber på flere studerende

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang