Annonce
Politik

Oppositionspartier går sammen i protest mod koranafbrændingsforbud

Ifølge Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er det forkert, at regeringen vil forsøge at forhindre koranafbrændinger. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
I en fælles udmelding kritiserer flere oppositionspartier regeringen for at ville forbyde koranafbrændinger.

En stor del af oppositionspartierne i Folketinget går nu sammen om at protestere mod regeringens planer om at forbyde koranafbrændinger.

Der er tale om SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Tilsammen har de 72 mandater i Folketinget.

I en fælles udmelding skriver de, at "voldsmandens veto ikke må gælde og ikke må sætte rammerne for dansk politik og dansk demokrati".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Regeringens foreløbige meldinger åbner en ladeport, hvor herboende iranere ikke kan afbrænde en hijab i sympati med de modige kvinder i Iran, hvor Tibet-sympatisører vil skulle gemmes væk ved kinesiske statsbesøg, står der i en fælles erklæring fra de syv partier fra begge sider af Folketingssalen.

De seneste måneder er der blevet brændt koraner af foran ambassader i Danmark og Sverige. Det har vakt massiv vrede i en række muslimske lande.

Søndag meddelte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han har bedt Justitsministeriets embedsmænd om at udarbejde en model for, hvordan koranafbrændinger foran udenlandske ambassader kan begrænses.

Til Ritzau siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at religionskritik er en del af den danske og vestlige kultur. Derfor er det bekymrende, at regeringen bøjer sig for andre lande og gruppers trusler.

- I stedet for at ligge på knæ for den totalitære verden i Mellemøsten, så skulle man have lavet en alliance med de frihedselskende lande i Vesten - ligesom vi gjorde i Muhammedkrisen.

- Med en fælles alliance gjorde man det klart for de her lande, at der er nogle fundamentale rettigheder, som gælder i Vesten, og dem er vi ikke villige til at gå på kompromis med, siger partiformanden onsdag aften.

Tirsdag udtalte Politiets Efterretningstjeneste (PET) til Ritzau, at koranafbrændingerne har medført en skærpet terrortrussel mod Danmark.

Spørgsmål: I lægger meget vægt på, at det her handler om danske frihedsrettigheder. Hvad bør man vægte højst her? Er det borgernes sikkerhed eller frihed?

- De to ting går hånd i hånd. Man kan ikke have sikkerhed uden at have frihed, siger Morten Messerschmidt.

Samtidig nævner han afskaffelsen af blasfemiparagraffen i 2017. Afskaffelsen betød, at man ikke længere ville blive straffet for at brænde hellige bøger som koranen og biblen.

- Allerede dengang sagde PET, at det selvfølgelig ville blive bemærket i islamistiske kredse. Men det fik hverken os eller Venstre eller nogle af de andre, som stemte for, til at ryste på hånden.

/ritzau/

  • Folkemødet 2023: Morten Messerschmidt
    Ifølge Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er det forkert, at regeringen vil forsøge at forhindre koranafbrændinger. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem