OVERBLIK: Forbehold afskaffes via underretning af EU-lande

Hvis borgerne onsdag stemmer ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU, forsvinder det ikke lige med det samme.

For der er nogle formelle skridt, der først skal tages, selv om Danmark har ret til at ophæve forsvarsforbeholdet til enhver tid uden grønt lys fra de øvrige EU-lande.

Her følger et overblik over de forskellige skridt på vejen, hvis der stemmes ja til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet:

* Det formelle:

Selv hvis det bliver et overvældende ja, skal resultatet stadig fintælles, og det skal sikres, at alt ved folkeafstemningen er forløbet retmæssigt. Det står Indenrigsministeriet for.

Derefter skal loven underskrives af dronning Margrethe, før den kan offentliggøres i Lovtidende. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Når det er klaret, får EU's medlemslande og EU's institutioner en formel underretning om beslutningen.

Afskaffelsen gælder, fra den dag hvor underretningen af medlemslande finder sted. EU skal ikke godkende beslutningen, da den udelukkende ligger hos Danmark.

Efter underretningen kan Danmark sidde med ved bordet, når der træffes beslutninger på området ved ministermøder i EU.

Derefter skal Folketinget tage stilling til, hvilke dele af samarbejdet på området som Danmark skal deltage i.

* Den danske deltagelse:

I den følgende proces skal Folketinget tage stilling til flere dele af forsvarssamarbejdet i EU.

Det handler om, hvilke militære operationer Danmark eventuelt vil tilslutte sig.

Det skal også besluttes, om Danmark vil være med i Pesco-samarbejdet - og i så fald hvilke dele af det. Det handler om, at de europæiske lande arbejder tættere sammen om forsvarspolitik og udvikling af militær teknologi.

Danmark er i dag heller ikke med i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Også her skal der tages stilling til, om det skal ændres. Folketinget står med beslutningen på de tre områder.

- På nuværende tidspunkt er det ikke sådan, at der ligger en plan i skuffen, som man hiver op og så ellers bare kører på. Det er, fordi det kræver et flertal i Folketinget, forklarer Christine Nissen, som forsker i international politik og EU ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Dermed er det svært at sige, hvornår Danmark efter en eventuel afskaffelse af forbeholdet for eksempel kan deltage i EU's militære missioner.

Det næste programsatte EU-møde om forsvar, hvor Danmarks forsvarsminister for første gang vil kunne være med til at træffe beslutninger, finder efter planen sted 15. november.

Men programmet bliver ofte ændret løbende, og der kan også sagtens komme uformelle møder på forsvarsområdet inden da.

Kilder: Udenrigsministeriet, Folketingets EU-Oplysning og Diis-forsker Christine Nissen.

/ritzau/