Pape: Afskaffelse af helligdag har intet med forsvarsudgifter at gøre

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mener ikke, at man kan koble afskaffelsen af en helligdag sammen med finansiering af øgede forsvarsudgifter.

Det siger han til TV 2 efter statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale.

- Jeg er uenig i, at vi skal afskaffe en helligdag for at kunne øge forsvarsudgifterne. Det er spin og sludder, at afskaffelse af en helligdag og forsvaret hænger sammen, siger Pape til TV 2.

Meldingen om afskaffelsen af en helligdag var ikke en nyhed. Allerede da SVM's regeringsgrundlag blev præsenteret for lidt over to uger siden, var det fremme, at afskaffelsen af helligdagen fra 2024 skulle finansiere de øgede forsvarsudgifter.

Og der var efterfølgende heftig debat om emnet. Helligdagen i fokus er store bededag.

Mette Frederiksen erkendte i sin nytårstale, at forslaget ikke er populært hos alle.

- Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle, sagde statsministeren.

Pape er ikke imponeret.

- Det er en måde at lokke danskerne til at sige, at vi skal gå ind for det, når det handler om forsvaret. Det er noget pjat, siger Pape.

Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, mener, at det er en dårlig idé at afskaffe en helligdag.

- Jeg tror, danskerne har brug for at arbejde mindre, ikke mere. Det er underligt i en tid, hvor regeringen gerne vil have mindre stress i samfundet, at de så vil have os til arbejde en dag mere, siger Olsen Dyhr til TV 2.

De Konservative og SF ser ellers positivt på at øge forsvarsudgifterne. Tilbage i marts sidste år indgik Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative en politisk aftale, der fik navnet Det Nationale Kompromis.

Aftalen, som blev indgået kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine, betød, at det skulle være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed blev løftet varigt til to procent af bruttonationalproduktet (bnp) inden udgangen af 2033.

Men i regeringsgrundlaget står der, at Danmark allerede fra 2030 - altså ikke fra 2033 - skal bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed.

/ritzau/