Annonce
Politik

Partier bakker op om at veksle erhvervsstøtte til skattelettelser

De Konservative, her formand Søren Pape Poulsen, er sammen med de øvrige partier i KLAR-alliancen begejstrede for Dansk Erhvervs udspil om at veksle erhvervsstøtte til skattelettelser. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Partierne i KLAR-alliancen ser muligheder for at skabe et mere grønt og rigt Danmark ved at afvikle ordninger.

Et rigtig godt udspil. Sådan er meldingen hos tre af Folketingets partier, den såkaldte KLAR-alliance, efter at Dansk Erhverv har fremlagt ønsker om at skrotte en række støtteordninger til erhvervslivet mod at få skattelettelser til gengæld.

- Vi ved, at vi bliver rigere i Danmark generelt, hvis vi sænker selskabsskatten og giver gode rammevilkår for virksomhederne, siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.

Han taler på vegne af KLAR-alliancen, der også tæller Liberal Alliance og De Radikale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er også en mulighed for, at vi kan gøre noget mere, når det handler om at skabe vækst, mere forskning og et mere grønt Danmark, siger han.

Dansk Erhverv, der har omkring 17.000 medlemsvirksomheder, foreslår at sanere erhvervsstøtteordninger for 4,5 milliarder kroner.

Virksomhederne skal til gengæld have forskellige skattelettelser for 8,5 milliarder kroner.

Blandt andet vil Dansk Erhverv sænke selskabsskatten fra 22 procent til 19 procent.

Link til udspil fra Dansk Erhverv

Derudover foreslår organisationen at sænke generationsskiftebeskatningen for virksomheder fra 15 procent til 10 procent og at afskaffe den høje sats for aktieavancebeskatning.

Den ligger i øjeblikket på 42 procent for aktieavanceindkomster over 58.900 kroner om året, men Dansk Erhverv vil fremover have en flad sats på 27 procent.

SVM-regeringen er i sit regeringsgrundlag fra december sidste år inde på nogle af elementerne i Dansk Erhvervs udspil.

Blandt andet vil regeringen sanere erhvervsstøtten for to milliarder kroner. Regeringen vil ligeledes bruge nogle af pengene på at sænke generationsskiftebeskatningen til ti procent.

Dansk Erhverv vil bruge fire milliarder kroner fra det økonomiske råderum til sit forslag. Det økonomiske råderum er statens forventede overskud i fremtiden, og det blev for nylig opjusteret med 16 milliarder kroner frem mod 2030.

KLAR-alliancen vil ikke på forhånd lægge sig fast på, hvordan finansieringen skal findes.

- Præcist hvordan det skal gøres med pengene, det vil vi også gerne ind i et rum og forhandle om. Det har vi ikke lagt os fast på.

- Men vi synes, det er rigtig stærkt, dét der kommer her, siger Søren Pape Poulsen.

I april sidste år nedsatte den daværende S-regering en ekspertgruppe, der skulle se på fremtidens erhvervsstøtte. Gruppen arbejder videre under den nuværende regering og skal senere komme med sine anbefalinger.

I regeringspartiet Venstre skriver erhvervsordfører Hans Andersen, at "vi er meget optaget af at I har de bedst mulige rammevilkår, så I kan skabe de job og den vækst, der gør, at vi får råd til både grøn omstilling og velfærd i fremtiden".

Dansk Erhvervs forslag møder til gengæld stor modstand fra Enhedslisten.

- Først snupper regeringen en fridag fra danskerne, og nu vil Brian Mikkelsen (Dansk Erhvervs administrerende direktør, red.) bruge pengene, der er kommet i kassen, på at sænke skatten for de største selskaber og de allerrigeste familier, skriver finansordfører Pelle Dragsted (EL) på Twitter.

/ritzau/

  • Folkemødet 2023: Søren Pape Poulsen
    De Konservative, her formand Søren Pape Poulsen, er sammen med de øvrige partier i KLAR-alliancen begejstrede for Dansk Erhvervs udspil om at veksle erhvervsstøtte til skattelettelser. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mirakuløst comeback: Fantastiske René klar til sit fjerde OL

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Sådan! Turpal videre i Istanbul efter gyser

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage