Det er vigtigt, at patienter kommer til i den rækkefølge, de har et lægeligt behov, men De Radikales forslag om at afskaffe behandlingsgarantien vil ikke løse problemerne i sundhedsvæsenet.
Det mener Morten Freil. Han er direktør i Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger.
- Det løser ikke problemerne i forhold til ulige adgang alene af den grund, at det private fylder rigtig lidt i det samlede billede i sundhedsvæsenet i øjeblikket. Og patienterne vil alligevel bruge deres private sundhedsforsikring.
Behandlingsgarantien giver alle patienter uanset sygdom ret til at blive behandlet inden for 30 dage.
Morten Freil medgiver, at der er nogle patienter, som må vente meget længe på behandling, og at det ofre er patienter med komplekse sygdomme eller med flere sygdomme på én gang.
Derfor er der også behov for at finde en løsning på problemet med et meget presset sundhedsvæsen og lange ventetider på behandling. Men der skal ifølge direktøren kigges i en anden retning for at sikre, at de mest syge kommer til hurtigere.
- Vi mener, at man i den særlige situation, vi er i nu, blandt andet bør indgå nogle aftaler mellem regioner og privathospitaler for at sikre, at man udnytter den samlede kapacitet bedst muligt.
- Så det offentlige bedre kan disponere over kapaciteten og selv bestemme, hvem der skal henvises først til de private hospitaler.
- Vi håber, at sundhedsministeren vil sætte sig i spidsen for at samle privathospitalerne og regionerne til at gøre det, siger han.
Det er De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, der i forbindelse med partiets landsmøde i Nyborg har sagt, at "den nuværende behandlingsgaranti skaber et skævt ressourceforbrug".
Partiet vil i stedet have en differentieret behandlingsgaranti, der gør det muligt, at de mest syge kommer til først. Og det skal være op til læger og sygeplejersker at afgøre.
Det er en rigtig god idé, mener Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen. Foreningen har længe arbejdet for en behandlingsret, der skelner mellem mere og mindre alvorlige lidelser.
- Det vil give en større fleksibilitet til, at vi rent faktisk behandler dem, der er mest syge først, frem for dem, der er kommet ind i køen først, siger Rathcke.
For at patienter med mindre alvorlige forløb ikke skal blive fanget i køen, foreslår Lægeforeningen, at der kan indføres en øvre grænse for, hvor længe man kan vente. Tre eller fire måneder eksempelvis.
Det vil ifølge formanden i højere grad føre til, at man kan se, om en patients tilstand kan bedre sig selv, eller om problemet - særligt inden for ortopædkirurgien - kan trænes væk i stedet for at ty til operation hurtigt.
- Jeg er ikke så bekymret for det her. Jeg er sådan set heller ikke bekymret for, at uligheden vil blive større. Jeg ser faktisk, at uligheden vil blive mindre, og at vi tidligere vil kunne behandle ikke mindst de kroniske patienter, siger Camilla Rathcke.
/ritzau/