Annonce
Politik

Politikere vil give hurtig hjælp til børn og unge i psykisk mistrivsel

Nyt lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, skal ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forebygge, at mistrivslen udvikler sig til psykisk sygdom. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Der oprettes kommunalt et nyt lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Regeringen har sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgået en aftale, der skal gøre adgangen til behandling af psykisk mistrivsel lettere for børn og unge.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet tirsdag i en pressemeddelelse.

Også børn og unge med symptomer på psykisk lidelse skal fremover kunne få hurtig hjælp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkret oprettes et nyt lettilgængeligt behandlingstilbud. Her er målsætningen, at børn og unge skal kunne komme til den første samtale 14 dage efter første henvendelse.

Er det ved den første samtale tydeligt, at barnet eller den unge er i målgruppen for behandlingstilbuddet, tilstræbes det at afholde screeningssamtale senest 30 dage efter første henvendelse, skriver ministeriet.

Kommunerne skal ifølge aftalen allerede i år igangsætte behandlingstilbuddet, mens servicemålene træder i kraft i 2025, når tilbuddet er fuldt etableret i alle kommuner.

Behandlingstilbuddet skal ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forebygge, at mistrivsel hos den enkelte udvikler sig til psykisk sygdom.

- Med det nye behandlingstilbud vil ventetiden blive kortere, og det skal gerne resultere i, at vi kan forebygge, at mistrivslen udvikler sig til egentlig psykisk sygdom, og dermed give både barnet og familierne de bedste forudsætninger for at komme godt igennem en svær tid, udtaler hun i pressemeddelelsen.

Aftalen er en del af udmøntningen af de mere end to milliarder kroner, som politikerne tidligere har afsat til at styrke behandlingstilbuddene til mennesker med mistrivsel eller psykiske lidelser.

Aftalen rummer desuden en målsætning om, at brugen af tvang med bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin nedbringes med 30 procent frem mod 2030.

I 2023 steg antallet af bæltefikseringer i psykiatrien for første gang i ti år. Fra juli 2022 til juni 2023 nåede antallet 4722, mens der året forinden skete 4214 bæltefikseringer, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Aftalen skal også give mennesker med psykoselidelser et bedre og mere sammenhængende patientforløb. Blandt andet vil man styrke forløbsbeskrivelserne for skizofreni.

I alt udmøntes der med aftalen 726,6 millioner kroner til kommuner og regioner i 2024, 667,3 millioner kroner i 2025 og 673,1 millioner kroner fra 2026 og frem.

De økonomiske midler stammer fra aftalen om tiårs planen for psykiatrien og mental sundhed fra 2022 og aftalen om en bedre psykiatri fra 2023.

/ritzau/

  • Kommunalpolitisk topmøde i Aalborg Kongres
    Nyt lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, skal ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) forebygge, at mistrivslen udvikler sig til psykisk sygdom. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik