Siden 2009 er boligpriserne steget, og det vil de blive ved med, spår regeringen i økonomisk redegørelse.
Siden 2009 er priserne på ejerlejligheder steget med knap 66 procent, mens huspriserne er steget med 20 procent.
Og priserne vil fortsætte med at stige i de kommende år.
Sådan lyder det i regeringens økonomiske redegørelse, der mandag bliver præsenteret af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
Ifølge redegørelsen forventes prisen på enfamiliehuse i 2017 at stige 4,3 procent. I 2018 og 2019 vil prisen stige med henholdsvis 3,8 og 3,3 procent.
Stigningerne skyldes blandt andet fremgang på arbejdsmarkedet, der øger husholdningernes indkomster. Sammen med et lavt renteniveau, der muliggør boliglån til en lav ydelse, har det fået priserne til at stige.
Frem mod 2019 forventer regeringen gradvise stigninger i både de korte og lange renter, hvilket med tiden også vil påvirke huspriserne.
Den aktuelle stigning i huspriserne er væsentlig lavere end i perioden op til finanskrisen. Priserne på huse steg i 2005 og 2006 med henholdsvis 17 og 22 procent.
Set i forhold til den generelle prisudvikling er prisen på ejerlejligheder lige nu på niveau med perioden omkring 2006, mens huspriserne fortsat er noget lavere.
Der er ikke overraskende stor forskel på boligpriserne, alt efter hvor i landet man befinder sig.
Kvadratmeterpriserne er lavest i Sønderjylland, Vestjylland, Det Sydfynske Øhav og på Norddjurs, Bornholm og Lolland/Falster med en gennemsnitspris på mellem 1000 og 7000 kroner per kvadratmeter.
De mest værdifulde kvadratmeter ligger i og omkring de større byer med København og Aarhus som de dyreste områder. Her koster en kvadratmeter mellem 21.000 og 41.000 kroner.
-
Priserne på enfamiliehuse forventes at stige med 3,8 procent i 2018 og 3,3 procent i 2019 ifølge regeringens økonomiske redegørelse. Foto: /ritzau/Lars Krabbe/arkiv
