Annonce
Politik

Radikale vil give skattefradrag til reparationer af ødelagte varer

Samira Nawa vil med reparationsfradraget tage skridt mod de udledninger, der sker uden for Danmarks grænser. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Et nyt skattefradrag til reparationer af brugt elektronik skal modvirke overforbrug, foreslår De Radikale.

Det skal bedre kunne betale sig at få repareret brugte telefoner, hvidevarer og tekstiler end at købe nyt.

Det mener De Radikale, der derfor vil indføre et nyt reparationsfradrag. Her skal udgifter til reparationer kunne trækkes fra ens skattebetaling på lige fod med håndværker-, service- og kørselsfradrag.

Sådan lyder det fra partiets finans- og klimaordfører, Samira Nawa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den brug og smid væk-kultur, vi har nu, skal vi til livs, siger hun.

Forslaget er en del af partiets finanslovsudspil, der præsenteres mandag.

Med reparationsfradraget vil De Radikale sætte ind mod en del af det danske klimaaftryk, der ikke opgøres i statistikkerne.

Udledningen af drivhusgasser som konsekvens af danskeres forbrug af varer tæller ofte ikke med i de danske klimamål, fordi produktionen foregår i et andet land.

- Vi taler meget om 70-procentsmålsætningen, men det relaterer sig ikke til det overforbrug, vi har, hvor udledningerne finder sted i udlandet, siger Samira Nawa.

Partiet vil derfor forsøge at skabe en incitamentsstruktur, der skal rykke ved det klimaaftryk, der foregår uden for Danmarks grænser.

Samira Nawa understreger, at partiet ikke kun vil drive en bæredygtig adfærd med gulerødder i form af skattefradrag. CO2-afgifter skal også presse på adfærdsændringer fra den anden side.

- Det, jeg som politiker hører meget, når jeg taler med folk, er en stor efterspørgsel på, hvad man som forbruger kan gøre for at handle grønnere.

- Der er det her et meget konkret eksempel på, hvordan vi politisk kan indrette rammerne, så det bliver nemmere for det enkelte individ at træffe det grønne valg.

De Radikale har ikke udformet den konkrete model for, hvordan det nye fradrag skal sættes op. Det vil de overlade til Skatteministeriet i tilfælde af, at forslaget en dag skulle blive en realitet.

Samira Nawa forventer dog ikke, at det vil være særlig kompliceret, da der allerede er en række andre fradragsordninger.

Partiet har i finanslovsforslaget sat 100 millioner kroner af til reparationsfradraget. Det er ikke en fastlåst størrelse, for hvis forslaget eksempelvis skal testes af med kun at inkludere hvidevarer i begyndelsen, vil beløbet kunne være mindre.

Partiet har til hele sit finanslovsforslag anvist en finansiering på omkring otte milliarder kroner, blandt andet opnået ved at afskaffe seniorjobordningen.

/ritzau/

  • Radikale Venstre afholder sommergruppe-pressemøde
    Samira Nawa vil med reparationsfradraget tage skridt mod de udledninger, der sker uden for Danmarks grænser. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde