Annonce
Politik

Forsvarsminister: Kun sløjfet helligdag har flertal bag sig

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen står fast på, at adgangsbilletten til et nyt forsvarsforlig er at sløjfe en helligdag. Foto: Roman Koksarov/Ritzau Scanpix
Der er kun regeringens forslag om at styrke Forsvaret, der er flertal for. Den afviser at være magtfuldkommen.

Regeringen er ifølge forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) åben for andre former for finansiering af Forsvaret end afskaffelsen af en helligdag.

Men ingen andre forslag end regeringens har et flertal bag sig ifølge forsvarsministeren, der beskyldes for at være magtfuldkommen.

Pengene skal gå til at styrke Forsvaret hurtigere end hidtil vedtaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis nogen kan præsentere en løsning, som er gangbar og har et flertal bag sig, så kan vi diskutere en alternativ finansiering. Men vi er nødt til at se på, hvor pengene skal komme fra, og at der er flertal bag, siger Ellemann-Jensen.

Regeringen har reelt et politisk flertal, så hvis der skal findes et andet forslag med flertal bag sig, skal mindst ét af de tre regeringspartier være med på det.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tidligere sagt, at det var adgangsbilletten til at være med i forhandlinger om forliget, men at regeringen var åben for alternativ finansiering.

Det har fået flere partier til at kalde regeringen for magtfuldkommen, når den spiller ud med noget, som de andre partier skal acceptere for at være med.

Ellemann har, før han indgik i regeringen, kaldt statsminister Mette Frederiksen (S) for magtfuldkommen. Men han mener ikke, at det er rimeligt, at partierne kalder den nye regerings adgangsbillet for magtfuldkommen.

- Jeg synes ikke, det er en rimelig anklage. Det, vi fremlægger her, er et seriøst, konkret forslag om, hvordan vi finansierer noget, som vi synes er bydende nødvendigt.

- Vi er kommet med vores bud. Det er der et politisk flertal bag. Det er ikke magtfuldkomment, det er demokrati, siger han.

Han peger på, at det er normal politisk proces.

- Adgangsbilletten til enhver politisk forhandling om at bruge penge indebærer krav om, at man anviser finansiering. Det er helt gængs politisk forhandling, siger han.

Formand Søren Pape Poulsen fra De Konservative mener dog ikke, at kritikken er skæv.

- Man må godt bruge sit flertal som regering, fair nok. Men jeg håber, at regeringen ønsker et bredt forsvarsforlig og ikke kæder det sammen med noget, der ikke har en dyt med forsvar at gøre.

- Hvis de bare gør det her, så går vi fra den ene magtfuldkomne regering til den anden. Hvis ordene om bredt samarbejde over midten kun gælder de tre regeringspartier, så kan det være lige meget, siger han.

Pape svarer, at han "har svært ved at se", at De Konservative kan være med i et nyt forsvarsforlig, hvis det finansieres ved at afskaffe en helligdag. Han kalder det "en ren skrivebordsøvelse", idet økonomer er i tvivl om effekten.

Det er endnu uvist, hvad en afskaffelse af en fridag - som eksempelvis store bededag - kan betyde i indtjening for statskassen.

Partierne holder inden længe indledende møder om et nyt forlig ifølge Ritzaus oplysninger.

/ritzau/

  • Latvia Summit
    Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen står fast på, at adgangsbilletten til et nyt forsvarsforlig er at sløjfe en helligdag. Foto: Roman Koksarov/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik