Annonce
Politik

Regeringen beskyldes for lusket opførsel i åben dør-stop

Regeringen forsøger at sprede ansvaret for åben dør-stoppet, mener Mona Juul fra De Konservative. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Konservatives Mona Juul kritiserer regeringen for at sprede ansvaret for åben dør-stop. Lars Aagaard afviser.

Regeringen har opført sig "lusket" og "unfair" i beslutningen om at stoppe åben dør-ordningen for vindmøller.

Det siger Mona Juul, erhvervs- og klimaordfører for De Konservative, til Børsen.

Hun anfører, at regeringen forsøger at brede ansvaret for den stoppede ordning ud på partierne i den nye havplan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Regeringen har proppet noget ind i en aftaletekst, som de selv burde tage ansvaret for, siger hun til Børsen.

Umiddelbart efter indgåelsen af den nye havplan onsdag meldte Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ud, at det "i forbindelse med vedtagelsen af den nye havplan" er "besluttet", at der ikke skal udlægges nye arealer til åben dør-ordningens ansøgere.

Mona Juul påpeger dog, at det ikke er aftalepartierne bag havplanen, der har vedtaget det. Det er i stedet en selvstændig regeringsbeslutning.

Derfor mener hun, at det er "uordentligt", at regeringen kommunikerer åben dør-stoppet i kontekst af havplanen.

Artikel i Børsen

Klimaminister Lars Aagaard (M) afviser kritikken.

Til Børsen siger han, at han står på mål for den juridiske vurdering af åben dør-ordningens legalitet.

- Det Konservative Folkeparti beslutter selv, hvad de vil tage ansvar for. Det, vi har gjort, er at skabe transparens og gennemsigtighed.

Åben dør-ordningen har fungeret ved, at private aktører har kunne byde ind på havarealer. Her fik energiselskaberne tilladelse til at opføre havvind uden statsstøtte. I stedet skulle selskaberne selv afholde udgifterne.

Sidenhen har udviklingen i statslige udbud af havvind vist, at møllerne faktisk kan genere indtjening til staten.

Ordningen med at give arealerne gratis væk kan derfor ses som statsstøtte, fremførte myndighederne. Det blev frygtet at være i strid med EU-retten, og ordningen blev sat på pause.

Nu godkendes de sidste tre projekter, mens de resterende bremses.

De Konservative har løbende været kritiske over for regeringens stop for åben dør-ordningen.

/ritzau/

  • Konservatives Mona Juul
    Regeringen forsøger at sprede ansvaret for åben dør-stoppet, mener Mona Juul fra De Konservative. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik