Mange i Syd- og Østeuropa håber på, at direktivet vil hæve deres lønninger, men Danmark vil stemme nej.
Regeringen har fået Folketingets opbakning til at stemme nej til et direktiv om EU-bestemt mindsteløn, når medlemslandene mødes.
Det oplyser fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) efter et møde i Europaudvalget.
- Jeg er glad for, at Folketinget er enig med regeringen i, at vi skal forsvare den danske model med frie forhandlinger om løn på arbejdsmarkedet, siger han.
I praksis får det danske nej sandsynligvis ikke den store betydning. Men ministeren fremhæver, at Danmark er imod og mener, det er vigtigt at sende et signal.
Direktivet gælder kun for lande med mindsteløn, hvilket hverken Danmark eller Sverige har.
Begge lande har fået forsikringer om, at det ikke kommer til at betyde noget for dem i første omgang.
Men landene frygter, at mindsteløn kan blive til virkelighed, hvis en arbejdstager i et af landene tager sagen op i EU-Domstolen. I yderste konsekvens vil den måske tvinge landene til at indføre det,
I Syd- og Østeuropa håber mange borgere, at direktivet vil forpligte landene på at hæve deres lønninger, hvilket Tesfaye godt forstår.
- Jeg kan godt forstå, at andre lande er bekymret for det, der foregår på deres arbejdsmarked med meget lave lønninger, hvor man ikke kan leve et anstændigt liv.
- Men i Danmark har vi fundet en bedre model, og den er værd at forsvare, og det skal ikke ødelægges af et fælles europæiske direktiv, siger Tesfaye.
Direktivet skal forhandles på plads mellem kommissionen, parlamentet og medlemslandene, men Tesfaye fremhæver, at EU ikke må blande sig i lønforhold ifølge Lissabon-traktaten.
Han varsler i yderste konsekvens et søgsmål.
De Radikale var som et eneste parti imod at give regeringen mandat.
- Man kunne arbejde videre for at præge forslaget i den rigtige retning, nu er man imod lige meget hvad.
- Man har ikke fået en fuldstændig garanti, men vurderingerne fra eksperter peger i retning af, at der ikke er nogle fare, der ligger og lurer, siger EU-ordfører Anne Sophie Callesen (R).
Kampen foregår også i EU-Parlamentet.
Torsdag fik Socialdemokratiet og Enhedslistens medlemmer af parlamentet samlet nok underskrifter til i første omgang at undgå, at direktivet bliver forhandlet på plads uden om det samlede parlament.
I stedet får hele parlamentet nu mulighed for at stemme om, hvorvidt ændringsforslaget fra Beskæftigelsesudvalget skal vedtages eller modereres.